1. Jeg er først tilfreds, når Jesus på korset brænder i stor skala på Christiansborg Slotsplads!
2. Man er nødt til at leve hinsides Mennesket, hinsides Tiden. Lægge både Tiden og Mennesket bag sig, have dem under sig.
3. Efter min mening, burde Jesus, i kristne termer, brænde i helvede for sine synder!
4. Mennesket tilfredsstiller mig reelt ikke mere, det er kun Overmennesket, som tilfredsstiller mig. Kun dette blik og synspunkt hinsides det enkelte menneske og fra en overordnet position over Mennesket som helhed kan tilfredsstille min sult og lyst efter (menneskelig) stræben og udfoldelse.
5. Jeg søger meget politisk magt og kvindelig magt.
6. Det er kun de smukke kvinder, der gør at jeg kan føle mig hjemme og føle mig elsket og holdt af. Dog også politisk, søger jeg mine relationer og min kendthed.
7. Jeg kan kun se én mening for mit liv: og det er i krig med hele verden, omringet af de smukkeste kvinder. Krigen skal føres politisk, kærligheden føres seksuelt.
8. Hvis jeg kom i Folketinget, er det begrænset hvor meget jeg ville kommunikere eller samarbejde med de andre folkevalgte, jeg ville stadig bare demonstrere, nu blot på Christiansborg Slotsplads også.
9. Det vigtigste er at vi så vidt muligt arbejder det degenererede menneske ud af samfundet og gerne får det til at udrydde sig selv.
10. Hvad, jeg giver her, via min politik, er en gave til folket, det er en gave til samfundet og en gave til menneskeheden som helhed. Samtidig har jeg så meget, som jeg vil give til kvinderne, jeg vil give dem en lykkerus uden lige.
11. Livet handler i sidste ende om hvor meget du giver, ikke hvor meget du tager. Og jeg vil give mest, jeg vil give verden en ny verden, nye horisonter, nye solopgange.
12. Vi er nødt til at have en evig krig imod de svage og degenererede.
13. Jeg kan kun leve i det gale og det geniale.
14. Jeg er bare mig; ingen anden; ingen over og ingen ved siden af. Et unikum, måske den mest specielle person i verden, speciel forfra og bagfra, oppefra og nedefra. Jeg er noget helt særligt og vil altid finde min helt egen vej, uanset hvad der sker og ikke sker.
15. Jeg ønsker, at mine kreative "produkter" eller, rettere, det, jeg skaber, varer evigt, jeg prøver at skabe evige værker. En evig filosofi og en evig politik. Jeg ønsker, at denne politik, som jeg står for, varer evigt.
16. Derfor bekymrer jeg mig heller ikke som sådan om de momentære ting; Tidens moment er ikke vigtig for mig. Det er det evige, langvarige og langsigtede, som har min interesse og mit fokus. Sådan prøver jeg at skabe mig selv og deraf samfundet.
17. Eftersom det er et samfund, vi lever i, så handler det i sidste ende om, hvad der er bedst for "samfundet", men det skal udtrykkes i Overmennesket, symbolet på aristokratiet. Aristokratiet er frugten af samfundet og dets endelige mål.
18. I spørgsmålet om, hvorvidt man skal begrænse sig selv og sin udfoldelse (indenfor lovens rammer), så må svaret være klart: ikke på vilkår. Det gælder jo ikke bare sig selv og éns plads i verden, det gælder hele menneskets skæbne og hele éns eksistens. Man skal være den, man faktisk er, så vidt det er muligt. Intet andet tjener hverken én selv eller verden.
19. Det vigtigste i det hele er det velskabte menneske, er Overmennesket. Det velskabte menneske — og Overmennesket er det allermest velskabte menneske — er netop det, der er hele målet med samfundet og grobunden for dets vækst. Uden det velskabte menneske, kommer vi ikke videre eller langt, og vi er dybt afhængige af at vi skaber så velskabt et menneske som muligt.
20. Der er grænser for, hvor mange gange man kan genskabe sig selv: hvornår er nok nok? Hvornår er du "dig selv" nok? Hvornår kan du ikke længere forny dig selv, genskabe dig selv, blive et nyt menneske?