Sandheden om samfundet er den, at vi i bund og grund bare er dyr men så en art, vi kalder menneske. Hvis vi skal udvikle os som mennesker og stige imod det næste trin, så er vi nødt til at spørge os selv, hvad det næste i rækken er efter dyr og menneske. Da vi næppe kan stige imod en egentligt evolutionær udvikling (en ny art i Darwinistisk forstand), så må vi stige imod det, som er indenfor rækkevidde, og som bygger ovenpå mennesket, som vi kender det. Det er i dette tilfælde Overmennesket, det er en ny, aristokratisk art, hvilket, med min (og Nietzsches) politik, vil blive samfundets mål.
Dette kan næsten ikke undgås, da kræfterne i civilisationen efterhånden peger i den retning, og der dermed blot skal enkelttilfælde som mig til at sætte gang i denne nye art.