I mine bestræbelser på at blive rask igennem psykiatrien, har jeg været nødsaget til at ty til kriminalitet for at få korrekt behandling og få behandling i det hele taget.
Det er ikke noget, som, jeg som sådan har ønsket, skulle være sådan, men det er desværre konsekvensen af mine generelle forsøg på at "blive en del af samfundet" igen efter at have levet i min (filosofiske) isolation i mange år, før jeg for alvor kom ind i psykiatrien som voksen (jeg var også kort en del af ungdomspsykiatrien).
Eftersom jeg prøver på at blive valgt til Folketinget, så er det både moralsk og politisk nødvendigt at mine vælgere ved, hvad jeg er dømt for og under hvilke omstændigheder.
Jeg er dømt for én ting indtil videre, men jeg har endnu en retssag på vej af samme art.
Jeg er dømt for at have slået en mandlig sygeplejerske én gang i hovedet med knytnæve på et psykiatrisk sengeafsnit om aftenen i marts 2019. Jeg var sindssyg i gerningsøjeblikket, som det hedder, og blev idømt en 5-årig ambulant behandlingsdom med mulighed for indlæggelse.
Forklaring: det var desværre nødvendigt at blive kriminel på den måde og få en behandlingsdom på daværende tidspunkt for at komme videre i systemet, og det var nødvendigt i den givne situation for at få hjælp på det givne sengeafsnit. Desværre, har man ofte bedre chance for at få behandling og i mit tilfælde korrekt behandling, hvis man bliver psykisk syg kriminel.
Jeg har også en anden retssag på vej, hvor jeg slog en kvindelig, ældre sygeplejerske i hovedet flere gange med knytnæve, samt udøvede hærværk mod ruder i Psykiatrien.
Det står jeg til at få en anbringelsesdom for.