1.
fredag d. 4. oktober 2024, kl. 16.01.
Dette er starten på min dagbog og mit første opslag.
Jeg sidder på retspsykiatrisk afdeling i Aalborg og har været her siden april.
Jeg har tidligere været meget i almenpsykiatrien, men var, på eget initiativ, kan man sige, nødt til at blive flyttet ambulant fra almenpsykiatrien til retspsykiatrien og i den ombæring blive indlagt på retspsykiatrisk afdeling også. I den forbindelse var jeg også nødt til at lave (fornyet) kriminalitet for at blive flyttet ambulant og blive indlagt i retspsykiatrien.
Jeg betragter mig selv som værende færdig med almenpsykiatrien, hvorfor resten af min tid i psykiatrien skal foregå i retspsykiatrien.
Jeg sidder her og laver min hjemmeside, som du er inde på nu, her på retspsykiatrisk afdeling, fordi jeg ikke har så meget andet at lave og gerne vil kommunikere til omverdenen.
Jeg foretrækker bestemt ikke at skrive bøger eller lignende, hvorfor jeg gerne vil bruge hjemmesiden som kommunikationsmedie. Jeg håber at de tre hjemmesider, som jeg har, kan vare ved ikke bare resten af mit eget liv, men i resten af samfundets levetid, da jeg ser dette som min primære kommunikationsplatform til samfundet.
Jeg vil lægge tekst ud her løbende, som jeg skriver det, og så kan man læse og søge i det, som man vil.
2.
fredag d. 4. oktober 2024, kl. 18.00.
Vi er nødt til at skabe Overmennesket, mennesket, der lever over mennesket som sådan; endda over samfundet. Det kan kun være vores mål med samfundet i det hele taget; at skabe dette menneske over mennesket. Overmennesket er en aristokrat "af Guds nåde", som ikke viger for hverken menneske eller gud.
Han går helt sine egne veje, er helt sig selv, lever som sig selv og vil kun være sig selv. Han er målet med hele Jorden (for mennesker) og den, som vi kan sætte vores lid til i sidste ende.
3.
fredag d. 4. oktober 2024, kl. 20.25.
Jeg føler mig alene, og jeg keder mig.
Keder mig noget så bravt.
Men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det. Jeg sidder her på retspsykiatrisk afdeling og prøver at tjene penge, vinde penge på Oddset/betting til måske på et tidspunkt at kunne flytte til noget andet, jeg vil gerne flytte til København, jeg vil gerne have et liv og skabe et liv i København.
Så jeg sidder sådan set bare her og taler med mig selv og måske fremtiden. Hvilket er fint nok for mig; det er sådan, jeg ønsker det. Mit mål: at være klar i tanke og på skrift.
At fortælle verden om de nye håb, som jeg rummer, og den aristokratiske klasse, som jeg prøver at være.
4.
fredag d. 4. oktober 2024, kl. 21.05.
At være ensom, er nok bare min skæbne; men jeg prøver på langsomt at skabe det liv, som vil give mening for mig. Langsomt, at skabe et liv, det liv, som i sidste ende giver mening for mig.
Men det er jo ikke så nemt, det er slet ikke nemt.
5.
lørdag d. 5. oktober 2024, kl. 20.21.
— TRANGEN TIL AT LAVE KRIMINALITET.
Hos sådan et menneske som mig er der en iboende trang til at lave kriminalitet for at hævde sig, når de lovlydige midler ikke slår til. Dvs., at jeg grundlæggende er et stærkt menneske, som har behov for en stærk position i samfundet; én i otium, med fred og ro og overskud, hvor jeg kan tænke og skrive. Sådan er det jo bare.
Men virkeligheden i det er også bare at der hos mig netop findes det, som gør at jeg kan komme uden om og ud over denne trang til kriminalitet. Fordi jeg er, som Nietzsche foreskriver det, "stærkere end samfundet". Jeg lader mig ikke gå på af samfundets moral og værdinormer — jeg forstår samfundets position og derfor også hvilke træk, som jeg selv skal lave i forhold til samfundet, og hvornår.
Derfor er min position en position, der er langsommelig, men som lige så stille gør at jeg kan arbejde mig ind i den position, som jeg ønsker i samfundet og "udrette" det, jeg skal udrette. — Som i høj grad bare er at tænke og skrive.
6.
mandag d. 7. oktober 2024, kl. 12.27.
Jeg forsøger at flytte til København, når alt er klar; jeg deler mit liv op i 2. halvdele, og jeg vil gerne leve anden halvdel i København, mens jeg har levet og lever første halvdel i Aalborg. Jeg kan ikke se mig bruge så forfærdeligt meget tid i Aalborg mere uden for retspsykiatrisk afdeling, imens jeg sagtens kan se mig bruge resten af mit liv i København.
Derfor er det bestemt min ambition at flytte til København, når jeg engang er færdig med retspsykiatrisk afdeling i Aalborg.
7.
mandag d. 7. oktober 2024, kl. 17.15.
Hvad der betyder noget, er, at samfundet som helhed, som fællesskab, som værdi for den enkelte og for helheden får den renæssance og revolution, der skal til for at tage det til det næste niveau.
Vi skal ikke bare leve for os selv hver især, vi er nødt til at leve for hele samfundet, for hele verden, for den næste og for os selv.
Vi indgår i en samfundssymbiose, som i sidste ende har til formål at skabe det største menneske bygget op af de mindste mennesker.
Vi kan ikke kun leve for os selv og udøve navlepilleri, vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi hver især indgår bedst i samfundet og eksisterer som det bedste (Over-) menneske, som vi hver især kan være.
8.
tirsdag d. 8. oktober 2024, kl. 09.20.
Jeg er nu på et punkt, hvor jeg er nødt til at kæmpe imod alle indskrænkninger af min frihed i Psykiatrien, som jeg kan klage over. Jeg vil, så vidt jeg får mulighed for det, også tale imod en behandlingsdom eller forlængelse af min nuværende i retten, da der grundlæggende er noget galt med at give en behandlingsdom til en rask mand.
Derfor også klage over tvangsmedicinering indtil jeg er ude af det her system igen.
Sådan er det bare, men det gode for mig er at jeg bygger på mit liv imens, altså at jeg, imens jeg forsøger at komme ud af psykiatrien (altså retspsykiatrien) igen, bygger på i mit liv i øvrigt og forbereder tingene så godt, som jeg kan til at jeg skal ud og leve et (psykisk) rask og lovlydigt liv udenfor.
9.
tirsdag d. 8. oktober 2024, kl. 17.37.
Jeg kan ikke se nogen andre meninger med det etablerede samfund, med menneskeheden og civilisationen på det punkt, som den er kommet til nu, end Overmennesket og Overmenneskets liv. Det er vitterligt den eneste mening, der overhovedet kan være med tingene, med det hele, som det er.
At Overmennesket i sig selv har en værdi, er meningen med Jorden — det må vi stå fast på, fordi det er først her, at mennesket bliver "perfekt" eller kommer ud af sin egen, lille spændetrøje, dvs. bryder med sine grænser.
10.
torsdag d. 10. oktober 2024, kl. 05.20.
Jeg sidder her kl. 05.21 om morgenen, eller natten om man vil.
Jeg keder mig, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, men jeg er jo nødt til bare at holde ud. Nødt til bare at tage det stille og roligt.
Se, hvad tiden bringer, se, hvad der sker. :).
Sådan er det jo bare, det er fint nok, det er godt nok. Det er godt nok, det hele.
Så det går nok, sådan er det.
Jeg er glad for de sange, jeg har på min favoritliste på Spotify.
Det er nogle gode sange; jeg hører listen nu, fra et sted nær starten. Eller måske lidt længere nede end starten. Den er meget lang, så jeg hører selvfølgelig ikke det hele, bare lidt af den.
Så kører den selv i sangvalget, spiller bare nogle gode sange, som jeg kan godt lide eller tidligere har kunnet lide.
Det er meget rart, det er dejligt. Det er meget dejligt, passer rigtigt godt til en vågen nat som denne.
Det er meget rart. Det handler jo om at have det godt, have det rart.
Jeg glæder mig til jul; jeg vil håbe at jeg får lov til at være sammen med min søster og hendes børn (mine nevøer) juleaften, det ville være rigtigt rart. Men det kommer lidt an på samarbejdet med afdelingen.
Nu vil de også tvangsmedicinere mig. Muligvis da. Med deres skrappeste middel, nærmest.
Dét synes jeg ikke er rimeligt. Men det er jo bare fordi de er lidt dumme. Måske. Eller i hvert fald måske ikke rigtigt har forstået, hvor klog jeg er.
Men sådan er det, det går nok. HELDIGVIS HAR JEG LARS SEIER. Og Michael, min "bror" (af ånd), som døde på S6. DE FORSTÅR/FORSTOD MIG. De er/var rige, velskabte og kloge nok til dét.
Til at forstå hvilke dilemmaer jeg i sociale sammenhænge står i. Hvilke omstændigheder, der er hele omdrejningspunktet i den gordiske knude, som jeg hele tiden skal overveje, hvad der er op og ned i.
Man kan jo godt sige, at jeg bare prøver på at redde mig selv, det er klart.
Jeg prøver på at klare mig, fuldstændigt ligesom alle andre.
Men det er ikke nemt, det er ikke nemt.
Man må jo gøre hvad man kan, sådan er det jo.
Og det gør jeg også. Altså gør, hvad jeg kan. Jeg er så glad for at jeg har musik i høretelefonerne, det havde været helt umuligt at komme igennem natten ellers, det må jeg sige.
Så, jeg er glad for den lille lykke, man har; glad for at man flyder lidt ovenpå, har lidt lykke i livet; sådan er det jo bare.
Men jeg ved ikke hvad der sker herfra, jeg ved ikke hvad der er frem (eller tilbage) herfra — vi ser bare, hvad der sker, andet kan vi ikke gøre. Sådan er det jo bare.
Men jeg er lidt ensom, det er jeg. Er faktisk meget ensom, sådan er det bare.
Helt uhyggelig ensom, helt, fuldstændigt grusomt ensom. Eller, som Nietzsche siger det: "omringet af ensomhed".
Men sådan er det jo bare, sådan er det jo bare.
Men, ja. Slut, prut, og farvel for i aften (eller morgen). Ikke mere nu.
Nu venter vi og ser, hvad lægerne kommer med.
11.
tirsdag d. 15. oktober 2024, kl. 11.06.
Jeg bliver snart tvangsmedicineret. Sådan er det bare. Det er heller ikke særligt afgørende.
Det handler om langsomt at fortælle om menneskets skæbne. At fortælle historien om menneskets fortid, nutid og sandsynlige fremtid.
Langsomt at delagtiggøre verden i de betingelser, som gælder for mennesket på lang sigt.
— Og om hvordan vi er nødt til at undgå katastrofen — nemlig at mennesket skulle degenerere (yderligere).
Derfor er vi nødt til at gøre politisk modstand imod denne degenerering.
Det gør vi først og fremmest ved at vise verden og fortælle om en anden mennesketype, om et andet form for menneske. Om et menneske, der kan være meningen med menneskeheden som sådan. Og et menneske, som vi kan bygge ovenpå det eksisterende menneske.
12.
tirsdag d. 15. oktober 2024, kl. 15.05.
Jeg keder mig meget, rigtigt meget.
Just very bored.
13.
onsdag d. 16. oktober 2024, kl. 12.51.
Det er nogle helt andre mennesker end dem, som jeg på tiden omgiver mig med, som jeg søger at være sammen med i den endelige slutstilling.
Kvinder og politik er det, jeg godt kan lide.
Jeg elsker smukke kvinder, dem føler jeg mig fælles med. Men enhver mand elsker vel smukke kvinder i en eller anden forstand.
Jeg føler ikke at jeg er en del af samfundet, hvis jeg ikke engagerer mig i politik, og hvis jeg ikke er en del af den politiske dagsorden.
Men det er jo ikke smålighedens politik.
Det er den store politik, storpolitikken.
Den lange vilje, den store spændvidde, de langsigtede mål.
— At skabe verden på ny. Genopfinde verden; genfortolke verden.
— At skabe den verden, som skal til for vi har den nye verden og en ny verdensorden på sigt.
14.
fredag d. 18. oktober 2024, kl. 00.52.
— Jeg elsker smukke kvinder; også måske bare kvinder i det hele taget. Jeg kan slet ikke leve uden smukke kvinder; de er mit livs næring.
De er den nektar, jeg som en lille honningbi kan suge op fra livets blomst, som gør at jeg overhovedet kan holde ud at være til. Overhovedet kan eksistere; overhovedet kan have og føle og være til i et liv.
— De smukke kvinder er mit ét og alt. De er så absolut nødvendige for at jeg overhovedet kan holde ud at være til uden for retspsykiatrisk afdeling. — Der skal så meget til for at jeg kan holde ud at være til uden for retspsykiatrisk afdeling i forhold til hvor jeg er nu i mit liv "ude i samfundet" (selvom jeg stadig er indlagt).
Der skal så meget til, bolig, sociale relationer, penge, kendthed, kvinder, politik; så meget skal der til.
— Ikke nødvendigvis at det er en dårlig ting.
Men bare at jeg er en dyr herre. Det er som Nietzsche beskriver tænkeren; på én og samme tid både den billigste og dyreste form for eksistens blandt mennesker.
15.
mandag d. 21. oktober 2024, kl. 23.27.
Det hele handler jo om den relation, man har til samfundet; hvordan man placerer sig i forhold til samfundet og relaterer til det og det til én.
Fordi vi lever jo allesammen i et samfund, og jeg ønsker ikke at leve uden for samfundet (mere).
Så spørgsmålet for mig er jo selvfølgelig også, hvordan jeg indgår i samfundet. — Det er et spørgsmål om hvordan jeg kan indgå i samfundet efter retspsykiatrisk afdeling.
Fordi jeg vil jo gerne indgå i samfundet bagefter også; men det kan jeg måske kun som Cæsar. Fordi min position i samfundet efter retspsykiatrisk afdeling kan jo kun være den, som er den retmæssige position, hvis jeg skal være rask og lovlydig.
— Jeg kan jo ikke gå rask og lovlydig ud af retspsykiatrisk afdeling og så ikke være Cæsar.
I det hele taget kan jeg ikke være for ensom og alene; ikke kede mig for meget. — Jeg har jo behov for krig og kærlighed, også når jeg er udskrevet.
Det kan jo godt tage lang tid det her. Men jeg kan jo kun gøre fornuftig handling hen imod det her.
Så man kan jo kun prøve at vente lidt og holde ud, som man kan.
16.
søndag d. 27. oktober 2024, kl. 02.21.
Som geni, som jeg er, prøver man febrilsk på at komme ud af det fængsel, man er fanget i — man prøver i alle retninger på at komme ud af det. Det gør jeg også — og jeg skal da nok komme ud af det på et tidspunkt.
Men vi lærer lige så stille. Og finder en vej. Til fremtiden.
17.
søndag d. 27. oktober 2024, kl. 20.01.
Jeg lider på et meget eksistentielt plan. Det handler om at finde kone, hus, bil, børn. Politik. Beskæftigelse. Kvinder. Folketinget. Betting.
18.
tirsdag d. 29. oktober 2024, kl. 01.39.
— Nå, jeg får sandsynligvis en anbringelsesdom.
Det giver mig noget tid til at bygge mit liv op.
Fordi det er jo sådan set det eneste, der gør at jeg på bedste vis kan holde ud at være til ude i samfundet resten af mit liv, når jeg engang skal være ude i samfundet igen.
Det er jo at jeg har et liv, nogle forhold, som gør at jeg kan holde ud til at være udenfor, altså i samfundet, udskrevet, og at jeg så har et liv, nogle relationer, noget at lave, nogen at være "sammen" med.
Fordi jeg gider ikke bare at sidde alene, det kan jeg ikke holde ud, det ville være forfærdeligt — at ikke have noget at lave, ikke have nogen at være sammen med.
Så når jeg ligesom har et sted at sidde udenfor retspsykiatrisk afdeling, at være i, og det skal jo så helst være i København, jamen, så kan jeg også begynde at se hen imod en frihed udenfor retspsykiatrisk afdeling, men der går måske 5 år eller 10 år, jeg ved det ikke.
Der kan i hvert fald under alle omstændigheder godt gå meget lang tid.
Men jeg går ikke tilbage i mit liv. Det vil jeg ikke. Jeg går kun frem så vidt muligt.
Uanset hvor lang tid det tager, eller hvor vanskeligt det er.
Men jeg står jo så foran nogle skridt her på retspsykiatrisk afdeling, som godt kan komme til at tage lang tid — fordi hvis friheden, det at være udenfor, på udgang eller som udskrevet, skal betyde noget for mig, så kræver det at det giver mening — at jeg har forhold, hvor det giver mening.
19.
tirsdag d. 31. oktober 2024, kl. 20.56.
Mit problem politisk er at jeg føler at det hele (cirka da) burde ødelægges!
— Jeg mener at tingene burde ødelægges. Der er så meget politisk, der burde destrueres! Vi burde nærmest starte "forfra" med nogle ting; begynde på ny; lave om.
20.
søndag d. 3. november 2024, kl. 21.14.
Det politiske mål: at forene verden i et mål over mennesket som sådan. — At vi kommer frem til at der er noget højere end "det almindelige menneske"; at vi sætter som vores mål det mest perfekte menneske, Overmennesket.
— At vi finder ud af at verdens mening og målet med verden netop er dette: at skabe det mest perfekte menneske, at skabe mennesket over mennesket, "en ny art", en højere art i al fald; at vi får som mål at skabe dette nye menneske, denne gud på jord, Overmennesket.
21.
lørdag d. 9. november 2024, kl. 01.01.
— Nå, jeg havde noget hovedpine og kvalme fra at spille computer pga. mine dårlige øjne. Jeg kan ikke spille så meget computer så.
Men det gør mig bare klarere om at mit primære mål med at sidde herinde, udover at "blive rask", er at flytte til København. Det er først, når jeg har en tilværelse i København, at jeg synes, at jeg helt kan sige mig fri fra retspsykiatrisk afdeling, om så det ville være i Aalborg eller København.
Det er bestemt mit mål at være i København det meste af tiden, når jeg er udskrevet fra retspsykiatrisk afdeling — at have en politisk tilværelse i København, fyldt med samværet med kvinder. Eller, som jeg siger det: omringet af politik og kvinder i København.
22.
lørdag d. 9. november 2024, kl. 14.15.
— Som Nietzsche skriver det: geniet bruger sine "prisoners wits" til at slippe ud af det fængsel, som han er fanget i. — Han bruger hver eneste lille fordel, som han kan komme i nærheden af, på den mest beregnede og udtømmelige måde.
Alt, hvad der kan få ham ud af fængslet — jeg mener: alt, hvad der kan få mig ud af mit fængsel her på retspsykiatrisk afdeling.
23.
mandag d. 11. november 2024, kl. 00.42.
Det tager jo noget tid med livet, også. Det tager noget tid, det hele. — Men jeg prøver jo hver dag at finde ud af, hvad jeg kan gøre for tingene, for at forbedre tingene, og komme mere hen i en position, som jeg ønsker.
24.
mandag d. 11. november 2024, kl. 02.06.
— Ting, jeg ønsker, og jeg har behov for, for at være udskrevet og kunne holde det ud:
Men jeg prøver på logisk og rationelt at arbejde mig igennem tingene.
Prøver på logisk og rationelt at arbejde mig igennem tingene.
Prøver på at finde løsninger på tingene, at komme derhen i mit liv, hvor jeg skal hen for først og fremmest at blive udskrevet fra retspsykiatrisk afdeling. Det er da mit første mål herinde.
Det er da det første, jeg vil. Få mit liv derhen i en tilstand, hvor jeg kan blive udskrevet, hvor jeg er klar til at blive udskrevet, men det kræver selvfølgelig at jeg er et lidt andet sted i mit liv, end jeg er nu.
— Men jeg prøver at arbejde mig derhen.
25.
mandag d. 11. november 2024, kl. 0?.??.
Jeg er lige kommet på en tanke nu, nemlig at ret beset føler jeg at måske 90% af befolkningen, og det ville være verden over, burde udryddes, altså deres gensammensætning fjernes fra Jorden. — Det, som jeg ønsker, kræver en hel ny art, en hel ny måde at opleve og forstå verden på. Der er ikke tale om en ny art i den forstand at arten ikke vil være homo sapiens. Der er stadig tale om homo sapiens, men blot en udvælgelse af mennesker, de bedste mennesker, de bedste gener og opvækstforhold.
Det er sådan set dét, som jeg mener er problemet, men også løsningen. — At vi kan og skal skabe en ny art; at vi er nødt til at skabe en over-art ovenpå mennesket, ovenpå demokratiet. Dog; denne art vil ikke være så afhængig af pøblen på den måde, den vil ikke kræve pøblens opbakning på den måde — heller ikke vil den være voldshersker, ikke igennem vold vil den herske.
En ny adel; den nye adel, som Nietzsche påkalder sig; den vil jeg være iblandt. — At skabe dét, at være dét. Sådan er det jo bare.
Det er meget vigtigt for mig at jeg vinder penge på betting over (lang) tid, sådan at jeg kan flytte til København. Fordi det er meget vigtigt for mig at flytte til København med tiden, i hvert fald når jeg er udskrevet. Jeg har svært ved at se et liv for mig selv, hvor jeg er udskrevet i Aalborg. Men det tager lang tid.
Det tager naturligvis lang tid at komme derhen, hvor jeg gerne vil hen i mit liv. Og indtil da, så holder vi bare ud. Hold ud, hold ud, hold ud — de eneste tre regler, som Jacob Haugaard har for sig selv og sine børn.
Som Nietzsche skriver, så skal vores nye adel være fastslået ved, hvor vi vil hen, ikke, hvor vi kom fra. Vores fjerneste børns land kæmper vi for.
Vi ønsker kun at leve i, hvad der er nobelt og ædelt. Vi er for fine og eksalteret til noget andet.
Derfor lever vi også altid i vores eget og vores børns og deres børns land. — At leve i denne ædelhed, det er vores mål og naturlige instinkt.
26.
tirsdag d. 12. november 2024, kl. 23.59.
Nå, nu bliver jeg tvangsmedicineret med clozapin. Det er lidt skrappe sager, kan jeg forstå, men mon ikke det går.
Det er bare meget vigtigt for mig at jeg har penge til at bosætte mig ordentligt i København, når jeg engang er færdig med at være indlagt på retspsykiatrisk afdeling.
Såfremt jeg overlever retspsykiatrisk afdeling (og forhåbentligt i nogenlunde tilstand), så vil jeg meget, meget gerne kunne sidde (altså være udskrevet og bo) i København resten af mine dage.
Jeg har arbejdet mig igennem de almenpsykiatriske afdelinger, og så var jeg nødt til at lave kriminalitet én sidste gang (forhåbenligt da) for at få min sag flyttet fra almenpsykiatrien til retspsykiatrien og blive indlagt på retspsykiatrisk afdeling.
Det er dog derefter bestemt ikke min intention at skulle være nødt til at lave mere kriminalitet, og det regner jeg da bestemt heller ikke med at jeg er nødt til. Såfremt retspsykiatrien ligesom lever op til deres behandlingsmæssige ansvar, så vil det ikke være nødvendigt for mig at lave mere kriminalitet, og jeg ønsker heller ikke at få mere kriminalitet på mit CV, hverken på den ene eller anden måde.
Så den kriminalitet, som jeg har lavet indtil videre, skulle gerne være dét og så ikke mere.
27.
onsdag d. 13. november 2024, kl. 00.21.
Den heldigste sjæl. Den glade sjæl. Som Nietzsche skriver, så "flyver min sjæl rundt som olie over brunt hav", jeg holder mig altid oppe trods modgang og grund til det modsatte. Det gør mig til den glade én.
Der er en anden patient, ham, jeg kommer bedst ud af det med, som, da jeg ikke var skærmet helt (eller delvist), altid sagde til mig, "du er heldig, du er en heldig én. Du er meget heldig." Og det er også rigtigt nok. Jeg er meget heldig, og det er jeg da meget glad for.
Jeg har jo arvet så ubegribeligt meget, så uendeligt meget. Så meget har jeg arvet at jeg ikke rigtigt har nogen grund til at klage over noget, men har forpligtelse til at bevare modet og håbet på trods af alting og til at gøre verden til et bedre sted i sidste ende.
Jeg er så uendeligt heldig, og det er jeg ubegribeligt og uendeligt taknemmelig for — så uanset hvad der sker (eller ikke sker), så skal jeg jo huske på, at jeg har så uendeligt meget at være taknemmelig for, og at jeg skal være glad for hver dag, god eller dårlig, og glad for alt, hvad der sker faktisk.
28.
søndag d. 17. november 2024, kl. 06.21.
Det, som der betyder noget for mig i forhold til opholdet på retspsykiatrisk afdeling, er, at jeg 1) slipper så helskindet fra indlæggelsen som muligt fysisk og psykisk og 2) har så stor en formue som muligt, når jeg bliver udskrevet engang.
Jeg tænker at jeg får meget svært ved at leve det liv, jeg gerne vil, først og fremmest at bosætte mig i København, hvis ikke at jeg har mange penge i min beholdning, gerne et tocifret millionbeløb.
Og det er sådan set det, som det handler om for mig: 1) at slippe så helskindet fra det her som muligt, og 2) at jeg har så mange penge som muligt, når jeg engang skal udskrives.
Fordi jeg kan ikke leve videre i Aalborg uden for retspsykiatrisk afdeling; jeg kan kun leve videre i København og evt. udlandet.
Så når jeg engang får ophævet den anbringelsesdom, som jeg snart får i retten, jamen, så er det fuldstændigt afgørende at jeg meget hurtigt kan bosætte mig i København eller allerede er bosat der.
Og det bedste ville nok være at jeg allerede er bosat der, og jeg måske langsomt via en retspsykiatrisk afdeling i København kan have noget udgang og bygge mit liv op også. Altså mit liv i København uden for retspsykiatrisk afdeling.
Fordi jeg ønsker jo bare meget af det samme egentligt som andre mennesker, det er bare på en anden måde, på en aristokratisk måde. Jeg ville gerne finde en kvinde, jeg kunne få børn med, eller rettere sagt, som jeg ville have børn med, og som ville have børn med mig.
Jeg ville gerne udvælge den rigtige kvinde for mig, ønske at hun og jeg fandt hinanden og forsøgte at skabe aristokratiske børn. Jeg ville gerne forlænge mit livstræ.
Om den rigtige kvinde for mig findes derude, det ved jeg ikke, og det er svært at sige. Men jeg ville ønske at hun gjorde.
Hele projektet er i det hele taget et spørgsmål for mig om at flytte min tilværelse til København og blive udskrevet i København. Fordi jeg har ikke mere at lave i Aalborg overhovedet; det giver ikke nogen mening for mig overhovedet at skulle sidde i Aalborg, når jeg engang bliver udskrevet (om måske 5 år fra nu).
Så, når jeg ligesom er flyttet til København og er udskrevet, så er jeg kommet afgørende videre fra retspsykiatrisk afdeling og så vil resten bestå af et forløb i retspsykiatrisk ambulatorium nok.
Og når jeg så er færdig med retspsykiatrisk afdeling og kun retspsykiatrisk ambulatorium resterer, ja, så kan jeg på et tidspunkt få ophævet min, på det tidspunkt, behandlingsdom og være helt ude af psykiatrien.
Men, hvis jeg skulle være helt ude af psykiatrien (altså mest af alt retspsykiatrien nu), så ville det jo kræve en meget aristokratisk tilværelse i København og så videre.
Det ville kræve en helt masse indhold i mit liv uden for psykiatrien; en hel masse penge også.
Men det er da helt klart målet og ambitionen, sådan er det.
29.
tirsdag d. 26. november 2024, kl. 21.55.
Hvad jeg egentligt ønsker, er en ny politik for samfundet baseret på viljen til magt. At man skiller de stærke fra de svage, at rangordenen i samfundet står klart for folk.
Mit eget liv er en hyldest til det, en hyldest til magten som målet og midlet, en hyldest til de mennesker, som skal leve over mennesket.
At tingene er kedelige, ja, sådan er det jo. Det hele tager noget tid, tager lang tid.
30.
onsdag d. 18. december 2024, kl. 00.59.
Livet er hårdt, kedeligt, brutalt — meget andet sikkert også.
Keder mig, har lidt selvmordstanker.
Meget af det har at gøre med at være spærret inde herinde på retspsykiatrisk afdeling — ingen mulighed for at komme ud og gøre noget andet. Leve lidt ...
Det kunne være rart — at komme ud og leve lidt.
Men ved nu ikke. Det er ikke så let det hele.
31.
søndag d. 29. december 2024, kl. 06.27.
Jeg har lært meget hen over december, synes jeg lidt.
Der er nye tanker, nye tankestrømme, nye initiaver fra min side, nyt, nyt, nyt.
Der er nyt, en ny verden er opstået, eller verden er måske bare genopstået. I min verden er alle tanker frie og faktisk også tilladte. Ingen tanker er i sig selv forbudte eller uværdige — alle tanker er frie, og hverken meningspolitiet eller tankepolitiet er indført hos mig.
Det kan godt give lidt knaster i forhold til omverdenen, selvfølgelig. Men så kan man jo holde tankerne eller meningerne for sig selv.
Men det at tankerne er frie og tilladte, og at alle meninger og tanker er mulige, det gør at jeg synes verden kan være spændende på ny.
Uden det ville verden være meget kedelig og triviel hos mig.
Hvad jeg prøver på at være, er jo først og fremmest et MENNESKE — eller nej, rettere sagt, kan jeg så rette mig selv i, et OVERmenneske. Forstået på den måde at man simpelthen lever over den normale, moralske og meget menneskelige verden. — At man tillader sig selv flere ting end normalt. — At man eksisterer på en anden måde end normalt. — At man simpelthen er til på en anden måde end normalt.
Alt dette indeholder jeg og besidder jeg og prøver jeg på at være. Fordi jeg kan ikke være anderledes — jeg kan kun være mig.
32.
onsdag d. 8. januar 2025, kl. 23.37.
— Sidder her på retspsykiatrisk afdeling.
Har ikke så meget at lave.
Jeg gad godt at finde den rigtige partner, en kvinde for mig.
Og at flytte mit liv til København.
Keder mig bare i det hele taget.
33.
torsdag d. 9. januar 2025, kl. 15.30.
Spørgsmålet er, hvad jeg så rent faktisk skal lave — hvad jeg rent faktisk skal "beskæftige" mig med, selvom jeg som sådan ikke rigtigt er én, der beskæftiger sig med ret meget.
Men jeg gad bestemt godt at flytte mit liv til København.
Men jeg gad også godt at være tæt på mine nevøer i Aalborg.
Grunden til, at jeg gerne vil flytte mit liv til København, handler om politik og kvinder.
Der er mere mulighed for at beskæftige mig med politik i København (Folketinget etc.), og jeg vurderer at der er større chance for at finde kvindelige bekendtskaber i Københavnsområdet.
Men nu kommer jeg jo måske til at sidde 5 år mere på retspsykiatrisk afdeling på en anbringelsesdom, som jeg sandsynligvis bliver idømt snart, og derfor er det jo noget, som selvfølgelig også har lange udsigter.
Men min ambition er at flytte mig selv og mit liv til København.
Fordi jeg har meget svært ved at se, hvordan jeg skal kunne leve et liv i Aalborg uden for sygehuset. Hvordan jeg rigtigt skal beskæftige mig med politik og skal kunne møde de kvinder, jeg gerne vil møde.
Jeg har svært ved at se det ske i Aalborg.
34.
torsdag d. 9. januar 2025, kl. 19.42.
Lige en strøtanke: er det ikke interessant, hvordan det at man kan lide nogen eller ikke lide nogen forplanter sig ned i de mindste detaljer — eller, rettere sagt, omvendt: hvordan genernes facetter forplanter sig ned i de mindste detaljer og afslører ens sympati eller antipati overfor vedkommende?
Hvordan selv de mindste detaljer kan fortælle én, om man kan lide vedkommende og helt generelt fortælle ting om personen?
35.
søndag d. 12. januar 2025, kl. 23.11.
Har brugt noget af tiden på at oddse i weekenden.
Nu er jeg ved at være der, hvor jeg kan begynde at spille for lidt mere ad gangen.
Hvor det forhåbentligt og sandsynligvis kan resultere i overskud over tid. — Min ambition er stadigvæk at vinde nok til at jeg kan flytte til København, og der vil sandsynligvis være brug for millioner.
Men det tror jeg også godt at jeg kan tjene. Det kommer nok bare til at tage tid.
Det er da i hvert fald noget af det, som interesserer mig.
Kunne jeg tjene millioner på betting, så ville det være godt og fantastisk for mig.
Jeg har ambitionen i hvert fald.
36.
torsdag d. 16. januar 2025, kl. 02.42.
Hvis jeg skulle finde en kæreste, altså en kvinde, som var den rigtige for mig, så skulle hun være sådan grundlæggende smuk og "lækker". Hun skulle være smuk, jeg ville ikke gide at være sammen med en grim kvinde.
Det er bare ærlig snak, sådan er det bare. Hvis jeg skulle finde sammen med en kvinde, skulle hun være smuk. Det er bare nødvendigt.
Sådan får jeg og hende eventuelt de bedste børn.
37.
fredag d. 17. januar 2025, kl. 06.47.
— Nu snakker jeg så meget om Overmennesket: men hvad er egentligt meningen med dette Overmenneske?
Målet er sådan set bare at kunne leve i "luksus" — kunne leve frit, uden for mange forstyrrelser, uden for meget slid og besvær, skabende, selvbestemmende, aristokratisk.
Målet er bare at kunne være sig selv, at være "ovenpå" i livet, at kunne leve i overenstemmelse med "den evige genkomst".
Hvis Overmennesket skal være målet med det jordiske liv, og Nietzsche helliger først og fremmest det jordiske liv, så skal dette mål også være rodfæstet i det jordiske liv — dvs. i det ypperste af det jordiske liv.
Og hvad er det ypperste af det jordiske liv? Det er jo dette aristokratiske liv eller måske nærmest monarkiske liv; det er dette liv, hvor livet er indbegrebet af luksus.
Hvor man lever i det fineste af det fineste.
38.
fredag d. 17. januar 2025, kl. 21.35.
Hvis det kan lykkes mig at tjene/vinde mange penge på betting, sådan at jeg bliver "multimillionær" (altså have et étcifret eller tocifret antal millioner i formue), så tror jeg bedre jeg ville være i stand til at vurdere min holdning til Nietzsches filosofi og til idéen om Overmennesket.
Jeg ville bedre være i stand til at vurdere, hvad jeg reelt og egentligt mener om Overmennesket osv., hvis jeg var økonomisk "uafhængig" eller i hvert fald på en eller anden måde økonomisk rig nok til at bosætte mig, hvor jeg ville osv.
Fordi at vinde penge eller tjene penge på investering er et udgangspunkt for mit liv efter retspsykiatrisk afdeling. Samtidig gad jeg jo også godt at møde den rigtige kvinde, som jeg kunne få børn med.
Jeg synes det ville være en god ting at få børn med den rigtige kvinde. Hvis jeg kan finde hende, eller hun kan finde mig.
Mht. økonomi/formue: hvis det kan lykkes mig at blive multimillionær, så vil jeg nok også kunne få et bedre perspektiv på, hvad jeg egentligt skal eller burde foretage mig ude i samfundet.
Men jeg synes at det grundlæggende ville være godt, hvis jeg både kunne vinde penge, kunne demonstrere på Christansborg Slotsplads og finde en kvinde at få børn med.
Fordi, hvad jeg sådan egentligt kommer til at lave eller "beskæftige" mig med? Men jeg gad godt at blive valgt til Folketinget ligesom Jacob Haugaard — sådan jo lidt satirisk og ironisk.
Dét bare for at vise og demonstrere at der er en form for menneske "over" mennesket — at Overmennesket eksisterer og kan leve. For at vise hvad meningen med vores samfund er. Hvad målet, overordnet, i vores samfund er.
Derfor gad jeg godt at demonstrere og måske blive valgt på et tidspunkt.
39.
lørdag d. 18. januar 2025, kl. 00.04.
Det er de mål, jeg har. Men det er selvfølgelig "langtrukne" mål, det er mål for resten af livet.
Men, som det er lige nu, så er jeg jo nødt til bare at sidde på retspsykiatrisk afdeling indtil jeg er ude igen, nok først om måske 5 år.
I den tid kan jeg jo så bruge tiden på det første: nemlig at vinde penge. Det er fuldstændigt nødvendigt, hvis jeg skal kunne leve en "fri" tilværelse i København og måske med nogle udlandsrejser også, men først og fremmest leve et liv i København.
40.
lørdag d. 18. januar 2025, kl. 00.48.
Måden, jeg har levet på, er at der var mange ting, jeg skulle tænke over først. Jeg kunne ikke bare "leve hurtigt" — der var mange ting, som jeg måtte prøve og måtte tænke over. Måtte forstå på en filosofisk måde og komme til en konklusion omkring.
Jeg kunne ikke bare gøre ting, sige ting. Jeg skulle først tænke en masse over nogle ting. Det kommer selvfølgelig nemt til udtryk på akavede og undertiden morsomme måder.
Men sådan var det for mig. Jeg skal jo også have noget at lave hele mit liv. Jeg kan jo ikke "brænde det hele af" på 20 år.
41.
lørdag d. 18. januar 2025, kl. 05.41.
Der er også bare noget "underligt" i det, hvis jeg skulle være udenfor, altså hvis jeg skulle være udskrevet. Hvis jeg skulle være udskrevet, så ville jeg være nødt til at have en "meget" eksalteret position, jeg ville være nødt til at kunne være og bo i en bolig, der gjorde mig speciel — måske?
Der er noget underligt noget og noget specielt i det, hvis jeg skal være udenfor. Men jeg ville gerne have et sted, hvor jeg havde mulighed for at leve så frit, som jeg gerne vil leve.
Muligvis rejse lidt udenlands? Måske ikke? Nok ikke rigtigt. Det betyder ikke så meget for mig at rejse udenlands.
Det er bare vigtigt for mig at kunne bo et sted, hvor jeg kan have det godt.
42.
søndag d. 19. januar 2025, kl. 01.48.
Måske ville jeg gerne bo på et landsted?
Måske ikke?
Men jeg tager ikke flere forbrugslån, og jeg laver ikke mere kriminalitet.
Bare spare op. Så burde det hjælpe på økonomien, samtidig med at jeg oddser.
Det vigtigste for mig, når jeg er ude af retspsykiatrisk afdeling, er at kunne flytte.
Det er så absolut det vigtigste. At kunne flytte til et andet sted, en anden bolig, nok også en anden by (Københavnsområdet).
Jeg er absolut ikke interesseret i at sidde i min 1. værelses lejlighed i Aalborg. Det ville være død og pine.
Men det kriminalitet, jeg lavede for at komme ind på retspsykiatrisk afdeling og få flyttet min ambulante sag til retspsykiatrisk ambulatorium, var jeg nødt til, da jeg stadig var syg. Det er absolut ikke min ambition, ikke min tanke at jeg skal lave mere. Fordi nu er jeg sådan set blevet rask. Da jeg stadig var syg og ikke kunne løse det selv udenfor, var jeg nødt til at lave kriminalitet for at få flyttet min sag.
Men jeg laver ikke mere. Så nu må jeg jo så bare se, hvornår jeg kan være ude.
Men det er vigtigt for mig, afgørende for mig, at jeg kan flytte, når jeg engang kommer ud igen.
43.
søndag d. 19. januar 2025, kl. 03.50.
Én ting, der ville gøre det træls at være uden for afdelingen, er at jeg ville være ret alene. Altså, det ville være eller blive lidt meningsløst? Men sådan er livet og verden jo også bare i en eller anden grad; lidt meningsløs.
Det ville være lidt meningsløst for mig bare at være udenfor.
Men det er til gengæld også lidt hårdt at skulle være 5 år på retspsykiatrisk afdeling. Men det er nu nok sådan det bliver. Men kan jeg vinde penge imens på betting og aktier, så ville det være godt, og så ville jeg stå meget bedre den dag, hvor jeg så blev udskrevet.
Men jeg ønsker sådan set ikke rigtigt at blive udskrevet, før jeg har penge og nok til at købe en bolig i Københavnsområdet.
Men at have et liv, lave et liv udenfor — det er sådan set en vigtig del af, hvad det handler om.
— Jeg føler jo lidt at jeg ikke rigtigt kan blive udskrevet, før jeg har hus og kone. Fordi, uanset hvad vil det være hårdt at være udenfor uden at være "tilknyttet" noget, uden at være sammen med nogen eller noget i en eller anden sammenhæng.
Éns verden er jo der, hvor man selv er og med de mennesker, der er, hvor man er. Og hvis min verden lige nu er på retspsykiatrisk afdeling, så er det dér, hvor min verden er.
Men at bevæge sin verden videre, at skabe en ny verden for mig uden for retspsyk. afd., det ville jeg gerne.
Men alt i alt, det eneste, som jeg reelt kan gøre, er bare at holde ud i det og så vente på at jeg først får min anbringelsesdom og så får ophævet anbringelsesdom og så bliver udskrevet. Og så kan jeg agere på boligmarkedet.
44.
mandag d. 20. januar 2025, kl. 00.28.
Men det jeg gør og gerne vil gøre, er, at jeg lærer folket om Overmennesket og den evige genkomst.
Det er det, jeg vil: lære folket om dette.
45.
mandag d. 20. januar 2025, kl. 00.56.
Man behøver jo ikke at bekymre sig om livet, om hvorvidt man "opnår" det, man vil eller skal. Fordi livet leves jo "helt naturligt", tingene er, som de er, og går, som de går, og der er ikke et komma at rykke.
Man er det kvantum af magt, som man er, og det er, hvad det er. Det er i sig selv, hvad det er.
46.
mandag d. 20. januar 2025, kl. 01.38.
Noget, der er meget vigtigt for mit projekt, er denne her "persondyrkelse". Kulten omkring en person, et individ. — At en person har sin egen legende, sin egen fortælling.
47.
onsdag d. 22. januar 2025, kl. 08.58.
Jeg kan ikke lide ikke at være tilknyttet staten på en eller anden måde. Jeg synes jeg på en eller anden måde får min magt, i hvert fald en del af den, igennem min tilknytning til staten.
Det er på den måde vigtigt for mig igennem mit liv at være tilknyttet staten på en eller anden måde. Om det så er som patient, eller klient, eller politiker. Så synes jeg at meningen med livet til dels består i min tilknytning til staten.