Min dagbog

1.
fredag d. 4. oktober 2024, kl. 16.01.

Dette er starten på min dagbog og mit første opslag.
Jeg sidder på retspsykiatrisk afdeling i Aalborg og har været her siden april.
Jeg har tidligere været meget i almenpsykiatrien, men var, på eget initiativ, kan man sige, nødt til at blive flyttet ambulant fra almenpsykiatrien til retspsykiatrien og i den ombæring blive indlagt på retspsykiatrisk afdeling også. I den forbindelse var jeg også nødt til at lave (fornyet) kriminalitet for at blive flyttet ambulant og blive indlagt i retspsykiatrien.

Jeg betragter mig selv som værende færdig med almenpsykiatrien, hvorfor resten af min tid i psykiatrien skal foregå i retspsykiatrien.

Jeg sidder her og laver min hjemmeside, som du er inde på nu, her på retspsykiatrisk afdeling, fordi jeg ikke har så meget andet at lave og gerne vil kommunikere til omverdenen.
Jeg foretrækker bestemt ikke at skrive bøger eller lignende, hvorfor jeg gerne vil bruge hjemmesiden som kommunikationsmedie. Jeg håber at de tre hjemmesider, som jeg har, kan vare ved ikke bare resten af mit eget liv, men i resten af samfundets levetid, da jeg ser dette som min primære kommunikationsplatform til samfundet.
Jeg vil lægge tekst ud her løbende, som jeg skriver det, og så kan man læse og søge i det, som man vil.

2.
fredag d. 4. oktober 2024, kl. 18.00.

Vi er nødt til at skabe Overmennesket, mennesket, der lever over mennesket som sådan; endda over samfundet. Det kan kun være vores mål med samfundet i det hele taget; at skabe dette menneske over mennesket. Overmennesket er en aristokrat "af Guds nåde", som ikke viger for hverken menneske eller gud.
Han går helt sine egne veje, er helt sig selv, lever som sig selv og vil kun være sig selv. Han er målet med hele Jorden (for mennesker) og den, som vi kan sætte vores lid til i sidste ende.

3.
fredag d. 4. oktober 2024, kl. 20.25.

Jeg føler mig alene, og jeg keder mig.
Keder mig noget så bravt.

Men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det. Jeg sidder her på retspsykiatrisk afdeling og prøver at tjene penge, vinde penge på Oddset/betting til måske på et tidspunkt at kunne flytte til noget andet, jeg vil gerne flytte til København, jeg vil gerne have et liv og skabe et liv i København.
Så jeg sidder sådan set bare her og taler med mig selv og måske fremtiden. Hvilket er fint nok for mig; det er sådan, jeg ønsker det. Mit mål: at være klar i tanke og på skrift.

At fortælle verden om de nye håb, som jeg rummer, og den aristokratiske klasse, som jeg prøver at være.

4.
fredag d. 4. oktober 2024, kl. 21.05.

At være ensom, er nok bare min skæbne; men jeg prøver på langsomt at skabe det liv, som vil give mening for mig. Langsomt, at skabe et liv, det liv, som i sidste ende giver mening for mig.

Men det er jo ikke så nemt, det er slet ikke nemt.

5.
lørdag d. 5. oktober 2024, kl. 20.21.

— TRANGEN TIL AT LAVE KRIMINALITET.

Hos sådan et menneske som mig er der en iboende trang til at lave kriminalitet for at hævde sig, når de lovlydige midler ikke slår til. Dvs., at jeg grundlæggende er et stærkt menneske, som har behov for en stærk position i samfundet; én i otium, med fred og ro og overskud, hvor jeg kan tænke og skrive. Sådan er det jo bare.

Men virkeligheden i det er også bare at der hos mig netop findes det, som gør at jeg kan komme uden om og ud over denne trang til kriminalitet. Fordi jeg er, som Nietzsche foreskriver det, "stærkere end samfundet". Jeg lader mig ikke gå på af samfundets moral og værdinormer — jeg forstår samfundets position og derfor også hvilke træk, som jeg selv skal lave i forhold til samfundet, og hvornår.
Derfor er min position en position, der er langsommelig, men som lige så stille gør at jeg kan arbejde mig ind i den position, som jeg ønsker i samfundet og "udrette" det, jeg skal udrette. — Som i høj grad bare er at tænke og skrive.

6.
mandag d. 7. oktober 2024, kl. 12.27.

Jeg forsøger at flytte til København, når alt er klar; jeg deler mit liv op i 2. halvdele, og jeg vil gerne leve anden halvdel i København, mens jeg har levet og lever første halvdel i Aalborg. Jeg kan ikke se mig bruge så forfærdeligt meget tid i Aalborg mere uden for retspsykiatrisk afdeling, imens jeg sagtens kan se mig bruge resten af mit liv i København.
Derfor er det bestemt min ambition at flytte til København, når jeg engang er færdig med retspsykiatrisk afdeling i Aalborg.

7.
mandag d. 7. oktober 2024, kl. 17.15.

Hvad der betyder noget, er, at samfundet som helhed, som fællesskab, som værdi for den enkelte og for helheden får den renæssance og revolution, der skal til for at tage det til det næste niveau.
Vi skal ikke bare leve for os selv hver især, vi er nødt til at leve for hele samfundet, for hele verden, for den næste og for os selv.
Vi indgår i en samfundssymbiose, som i sidste ende har til formål at skabe det største menneske bygget op af de mindste mennesker.

Vi kan ikke kun leve for os selv og udøve navlepilleri, vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi hver især indgår bedst i samfundet og eksisterer som det bedste (Over-) menneske, som vi hver især kan være.

8.
tirsdag d. 8. oktober 2024, kl. 09.20.

Jeg er nu på et punkt, hvor jeg er nødt til at kæmpe imod alle indskrænkninger af min frihed i Psykiatrien, som jeg kan klage over. Jeg vil, så vidt jeg får mulighed for det, også tale imod en behandlingsdom eller forlængelse af min nuværende i retten, da der grundlæggende er noget galt med at give en behandlingsdom til en rask mand.
Derfor også klage over tvangsmedicinering indtil jeg er ude af det her system igen.
Sådan er det bare, men det gode for mig er at jeg bygger på mit liv imens, altså at jeg, imens jeg forsøger at komme ud af psykiatrien (altså retspsykiatrien) igen, bygger på i mit liv i øvrigt og forbereder tingene så godt, som jeg kan til at jeg skal ud og leve et (psykisk) rask og lovlydigt liv udenfor.

9.
tirsdag d. 8. oktober 2024, kl. 17.37.

Jeg kan ikke se nogen andre meninger med det etablerede samfund, med menneskeheden og civilisationen på det punkt, som den er kommet til nu, end Overmennesket og Overmenneskets liv. Det er vitterligt den eneste mening, der overhovedet kan være med tingene, med det hele, som det er.
At Overmennesket i sig selv har en værdi, er meningen med Jorden — det må vi stå fast på, fordi det er først her, at mennesket bliver "perfekt" eller kommer ud af sin egen, lille spændetrøje, dvs. bryder med sine grænser.

10.
torsdag d. 10. oktober 2024, kl. 05.20.

Jeg sidder her kl. 05.21 om morgenen, eller natten om man vil.
Jeg keder mig, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, men jeg er jo nødt til bare at holde ud. Nødt til bare at tage det stille og roligt.
Se, hvad tiden bringer, se, hvad der sker. :).

Sådan er det jo bare, det er fint nok, det er godt nok. Det er godt nok, det hele.
Så det går nok, sådan er det.

Jeg er glad for de sange, jeg har på min favoritliste på Spotify.
Det er nogle gode sange; jeg hører listen nu, fra et sted nær starten. Eller måske lidt længere nede end starten. Den er meget lang, så jeg hører selvfølgelig ikke det hele, bare lidt af den.
Så kører den selv i sangvalget, spiller bare nogle gode sange, som jeg kan godt lide eller tidligere har kunnet lide.

Det er meget rart, det er dejligt. Det er meget dejligt, passer rigtigt godt til en vågen nat som denne.
Det er meget rart. Det handler jo om at have det godt, have det rart.

Jeg glæder mig til jul; jeg vil håbe at jeg får lov til at være sammen med min søster og hendes børn (mine nevøer) juleaften, det ville være rigtigt rart. Men det kommer lidt an på samarbejdet med afdelingen.

Nu vil de også tvangsmedicinere mig. Muligvis da. Med deres skrappeste middel, nærmest.
Dét synes jeg ikke er rimeligt. Men det er jo bare fordi de er lidt dumme. Måske. Eller i hvert fald måske ikke rigtigt har forstået, hvor klog jeg er.
Men sådan er det, det går nok. HELDIGVIS HAR JEG LARS SEIER. Og Michael, min "bror" (af ånd), som døde på S6. DE FORSTÅR/FORSTOD MIG. De er/var rige, velskabte og kloge nok til dét.
Til at forstå hvilke dilemmaer jeg i sociale sammenhænge står i. Hvilke omstændigheder, der er hele omdrejningspunktet i den gordiske knude, som jeg hele tiden skal overveje, hvad der er op og ned i.
Man kan jo godt sige, at jeg bare prøver på at redde mig selv, det er klart.
Jeg prøver på at klare mig, fuldstændigt ligesom alle andre.

Men det er ikke nemt, det er ikke nemt.
Man må jo gøre hvad man kan, sådan er det jo.
Og det gør jeg også. Altså gør, hvad jeg kan. Jeg er så glad for at jeg har musik i høretelefonerne, det havde været helt umuligt at komme igennem natten ellers, det må jeg sige.
Så, jeg er glad for den lille lykke, man har; glad for at man flyder lidt ovenpå, har lidt lykke i livet; sådan er det jo bare.

Men jeg ved ikke hvad der sker herfra, jeg ved ikke hvad der er frem (eller tilbage) herfra — vi ser bare, hvad der sker, andet kan vi ikke gøre. Sådan er det jo bare.
Men jeg er lidt ensom, det er jeg. Er faktisk meget ensom, sådan er det bare.
Helt uhyggelig ensom, helt, fuldstændigt grusomt ensom. Eller, som Nietzsche siger det: "omringet af ensomhed".
Men sådan er det jo bare, sådan er det jo bare.

Men, ja. Slut, prut, og farvel for i aften (eller morgen). Ikke mere nu.
Nu venter vi og ser, hvad lægerne kommer med.

11.
tirsdag d. 15. oktober 2024, kl. 11.06.

Jeg bliver snart tvangsmedicineret. Sådan er det bare. Det er heller ikke særligt afgørende.

Det handler om langsomt at fortælle om menneskets skæbne. At fortælle historien om menneskets fortid, nutid og sandsynlige fremtid.

Langsomt at delagtiggøre verden i de betingelser, som gælder for mennesket på lang sigt.
— Og om hvordan vi er nødt til at undgå katastrofen — nemlig at mennesket skulle degenerere (yderligere).

Derfor er vi nødt til at gøre politisk modstand imod denne degenerering.

Det gør vi først og fremmest ved at vise verden og fortælle om en anden mennesketype, om et andet form for menneske. Om et menneske, der kan være meningen med menneskeheden som sådan. Og et menneske, som vi kan bygge ovenpå det eksisterende menneske.

12.
tirsdag d. 15. oktober 2024, kl. 15.05.

Jeg keder mig meget, rigtigt meget.
Just very bored.

13.
onsdag d. 16. oktober 2024, kl. 12.51.

Det er nogle helt andre mennesker end dem, som jeg på tiden omgiver mig med, som jeg søger at være sammen med i den endelige slutstilling.
Kvinder og politik er det, jeg godt kan lide.
Jeg elsker smukke kvinder, dem føler jeg mig fælles med. Men enhver mand elsker vel smukke kvinder i en eller anden forstand.

Jeg føler ikke at jeg er en del af samfundet, hvis jeg ikke engagerer mig i politik, og hvis jeg ikke er en del af den politiske dagsorden.
Men det er jo ikke smålighedens politik.

Det er den store politik, storpolitikken.
Den lange vilje, den store spændvidde, de langsigtede mål.
— At skabe verden på ny. Genopfinde verden; genfortolke verden.
— At skabe den verden, som skal til for vi har den nye verden og en ny verdensorden på sigt.

14.
fredag d. 18. oktober 2024, kl. 00.52.

— Jeg elsker smukke kvinder; også måske bare kvinder i det hele taget. Jeg kan slet ikke leve uden smukke kvinder; de er mit livs næring.
De er den nektar, jeg som en lille honningbi kan suge op fra livets blomst, som gør at jeg overhovedet kan holde ud at være til. Overhovedet kan eksistere; overhovedet kan have og føle og være til i et liv.
— De smukke kvinder er mit ét og alt. De er så absolut nødvendige for at jeg overhovedet kan holde ud at være til uden for retspsykiatrisk afdeling. — Der skal så meget til for at jeg kan holde ud at være til uden for retspsykiatrisk afdeling i forhold til hvor jeg er nu i mit liv "ude i samfundet" (selvom jeg stadig er indlagt).
Der skal så meget til, bolig, sociale relationer, penge, kendthed, kvinder, politik; så meget skal der til.

— Ikke nødvendigvis at det er en dårlig ting.
Men bare at jeg er en dyr herre. Det er som Nietzsche beskriver tænkeren; på én og samme tid både den billigste og dyreste form for eksistens blandt mennesker.

15.
mandag d. 21. oktober 2024, kl. 23.27.

Det hele handler jo om den relation, man har til samfundet; hvordan man placerer sig i forhold til samfundet og relaterer til det og det til én.
Fordi vi lever jo allesammen i et samfund, og jeg ønsker ikke at leve uden for samfundet (mere).
Så spørgsmålet for mig er jo selvfølgelig også, hvordan jeg indgår i samfundet. — Det er et spørgsmål om hvordan jeg kan indgå i samfundet efter retspsykiatrisk afdeling.
Fordi jeg vil jo gerne indgå i samfundet bagefter også; men det kan jeg måske kun som Cæsar. Fordi min position i samfundet efter retspsykiatrisk afdeling kan jo kun være den, som er den retmæssige position, hvis jeg skal være rask og lovlydig.
— Jeg kan jo ikke gå rask og lovlydig ud af retspsykiatrisk afdeling og så ikke være Cæsar.
I det hele taget kan jeg ikke være for ensom og alene; ikke kede mig for meget. — Jeg har jo behov for krig og kærlighed, også når jeg er udskrevet.
Det kan jo godt tage lang tid det her. Men jeg kan jo kun gøre fornuftig handling hen imod det her.

Så man kan jo kun prøve at vente lidt og holde ud, som man kan.

16.
søndag d. 27. oktober 2024, kl. 02.21.

Som geni, som jeg er, prøver man febrilsk på at komme ud af det fængsel, man er fanget i — man prøver i alle retninger på at komme ud af det. Det gør jeg også — og jeg skal da nok komme ud af det på et tidspunkt.

Men vi lærer lige så stille. Og finder en vej. Til fremtiden.

17.
søndag d. 27. oktober 2024, kl. 20.01.

Jeg lider på et meget eksistentielt plan. Det handler om at finde kone, hus, bil, børn. Politik. Beskæftigelse. Kvinder. Folketinget. Betting.

18.
tirsdag d. 29. oktober 2024, kl. 01.39.

— Nå, jeg får sandsynligvis en anbringelsesdom.
Det giver mig noget tid til at bygge mit liv op.
Fordi det er jo sådan set det eneste, der gør at jeg på bedste vis kan holde ud at være til ude i samfundet resten af mit liv, når jeg engang skal være ude i samfundet igen.
Det er jo at jeg har et liv, nogle forhold, som gør at jeg kan holde ud til at være udenfor, altså i samfundet, udskrevet, og at jeg så har et liv, nogle relationer, noget at lave, nogen at være "sammen" med.

Fordi jeg gider ikke bare at sidde alene, det kan jeg ikke holde ud, det ville være forfærdeligt — at ikke have noget at lave, ikke have nogen at være sammen med.
Så når jeg ligesom har et sted at sidde udenfor retspsykiatrisk afdeling, at være i, og det skal jo så helst være i København, jamen, så kan jeg også begynde at se hen imod en frihed udenfor retspsykiatrisk afdeling, men der går måske 5 år eller 10 år, jeg ved det ikke.
Der kan i hvert fald under alle omstændigheder godt gå meget lang tid.
Men jeg går ikke tilbage i mit liv. Det vil jeg ikke. Jeg går kun frem så vidt muligt.
Uanset hvor lang tid det tager, eller hvor vanskeligt det er.

Men jeg står jo så foran nogle skridt her på retspsykiatrisk afdeling, som godt kan komme til at tage lang tid — fordi hvis friheden, det at være udenfor, på udgang eller som udskrevet, skal betyde noget for mig, så kræver det at det giver mening — at jeg har forhold, hvor det giver mening.

19.
tirsdag d. 31. oktober 2024, kl. 20.56.

Mit problem politisk er at jeg føler at det hele (cirka da) burde ødelægges!
— Jeg mener at tingene burde ødelægges. Der er så meget politisk, der burde destrueres! Vi burde nærmest starte "forfra" med nogle ting; begynde på ny; lave om.

20.
søndag d. 3. november 2024, kl. 21.14.

Det politiske mål: at forene verden i et mål over mennesket som sådan. — At vi kommer frem til at der er noget højere end "det almindelige menneske"; at vi sætter som vores mål det mest perfekte menneske, Overmennesket.

— At vi finder ud af at verdens mening og målet med verden netop er dette: at skabe det mest perfekte menneske, at skabe mennesket over mennesket, "en ny art", en højere art i al fald; at vi får som mål at skabe dette nye menneske, denne gud på jord, Overmennesket.

21.
lørdag d. 9. november 2024, kl. 01.01.

— Nå, jeg havde noget hovedpine og kvalme fra at spille computer pga. mine dårlige øjne. Jeg kan ikke spille så meget computer så.

Men det gør mig bare klarere om at mit primære mål med at sidde herinde, udover at "blive rask", er at flytte til København. Det er først, når jeg har en tilværelse i København, at jeg synes, at jeg helt kan sige mig fri fra retspsykiatrisk afdeling, om så det ville være i Aalborg eller København.
Det er bestemt mit mål at være i København det meste af tiden, når jeg er udskrevet fra retspsykiatrisk afdeling — at have en politisk tilværelse i København, fyldt med samværet med kvinder. Eller, som jeg siger det: omringet af politik og kvinder i København.

22.
lørdag d. 9. november 2024, kl. 14.15.

— Som Nietzsche skriver det: geniet bruger sine "prisoners wits" til at slippe ud af det fængsel, som han er fanget i. — Han bruger hver eneste lille fordel, som han kan komme i nærheden af, på den mest beregnede og udtømmelige måde.
Alt, hvad der kan få ham ud af fængslet — jeg mener: alt, hvad der kan få mig ud af mit fængsel her på retspsykiatrisk afdeling.

23.
mandag d. 11. november 2024, kl. 00.42.

Det tager jo noget tid med livet, også. Det tager noget tid, det hele. — Men jeg prøver jo hver dag at finde ud af, hvad jeg kan gøre for tingene, for at forbedre tingene, og komme mere hen i en position, som jeg ønsker.

24.
mandag d. 11. november 2024, kl. 02.06.

— Ting, jeg ønsker, og jeg har behov for, for at være udskrevet og kunne holde det ud:

• En passende bolig i København
• At jeg har nogle kvindelige relationer, allerhelst en kæreste
• At jeg har nogle penge, at jeg har en vis indtægt fra betting
• Den politiske magt, som jeg skal have som "politiker"
• At jeg er færdigbehandlet på retspsykiatrisk afdeling, at min sag udelukkende resterer i retspsykiatrisk ambulatorium

Men jeg prøver på logisk og rationelt at arbejde mig igennem tingene.
Prøver på logisk og rationelt at arbejde mig igennem tingene.

Prøver på at finde løsninger på tingene, at komme derhen i mit liv, hvor jeg skal hen for først og fremmest at blive udskrevet fra retspsykiatrisk afdeling. Det er da mit første mål herinde.

Det er da det første, jeg vil. Få mit liv derhen i en tilstand, hvor jeg kan blive udskrevet, hvor jeg er klar til at blive udskrevet, men det kræver selvfølgelig at jeg er et lidt andet sted i mit liv, end jeg er nu.
— Men jeg prøver at arbejde mig derhen.

25.
mandag d. 11. november 2024, kl. 0?.??.

Jeg er lige kommet på en tanke nu, nemlig at ret beset føler jeg at måske 90% af befolkningen, og det ville være verden over, burde udryddes, altså deres gensammensætning fjernes fra Jorden. — Det, som jeg ønsker, kræver en hel ny art, en hel ny måde at opleve og forstå verden på. Der er ikke tale om en ny art i den forstand at arten ikke vil være homo sapiens. Der er stadig tale om homo sapiens, men blot en udvælgelse af mennesker, de bedste mennesker, de bedste gener og opvækstforhold.

Det er sådan set dét, som jeg mener er problemet, men også løsningen. — At vi kan og skal skabe en ny art; at vi er nødt til at skabe en over-art ovenpå mennesket, ovenpå demokratiet. Dog; denne art vil ikke være så afhængig af pøblen på den måde, den vil ikke kræve pøblens opbakning på den måde — heller ikke vil den være voldshersker, ikke igennem vold vil den herske.
En ny adel; den nye adel, som Nietzsche påkalder sig; den vil jeg være iblandt. — At skabe dét, at være dét. Sådan er det jo bare.

Det er meget vigtigt for mig at jeg vinder penge på betting over (lang) tid, sådan at jeg kan flytte til København. Fordi det er meget vigtigt for mig at flytte til København med tiden, i hvert fald når jeg er udskrevet. Jeg har svært ved at se et liv for mig selv, hvor jeg er udskrevet i Aalborg. Men det tager lang tid.
Det tager naturligvis lang tid at komme derhen, hvor jeg gerne vil hen i mit liv. Og indtil da, så holder vi bare ud. Hold ud, hold ud, hold ud — de eneste tre regler, som Jacob Haugaard har for sig selv og sine børn.

Som Nietzsche skriver, så skal vores nye adel være fastslået ved, hvor vi vil hen, ikke, hvor vi kom fra. Vores fjerneste børns land kæmper vi for.
Vi ønsker kun at leve i, hvad der er nobelt og ædelt. Vi er for fine og eksalteret til noget andet.

Derfor lever vi også altid i vores eget og vores børns og deres børns land. — At leve i denne ædelhed, det er vores mål og naturlige instinkt.

26.
tirsdag d. 12. november 2024, kl. 23.59.

Nå, nu bliver jeg tvangsmedicineret med clozapin. Det er lidt skrappe sager, kan jeg forstå, men mon ikke det går.

Det er bare meget vigtigt for mig at jeg har penge til at bosætte mig ordentligt i København, når jeg engang er færdig med at være indlagt på retspsykiatrisk afdeling.

Såfremt jeg overlever retspsykiatrisk afdeling (og forhåbentligt i nogenlunde tilstand), så vil jeg meget, meget gerne kunne sidde (altså være udskrevet og bo) i København resten af mine dage.

Jeg har arbejdet mig igennem de almenpsykiatriske afdelinger, og så var jeg nødt til at lave kriminalitet én sidste gang (forhåbenligt da) for at få min sag flyttet fra almenpsykiatrien til retspsykiatrien og blive indlagt på retspsykiatrisk afdeling.
Det er dog derefter bestemt ikke min intention at skulle være nødt til at lave mere kriminalitet, og det regner jeg da bestemt heller ikke med at jeg er nødt til. Såfremt retspsykiatrien ligesom lever op til deres behandlingsmæssige ansvar, så vil det ikke være nødvendigt for mig at lave mere kriminalitet, og jeg ønsker heller ikke at få mere kriminalitet på mit CV, hverken på den ene eller anden måde.
Så den kriminalitet, som jeg har lavet indtil videre, skulle gerne være dét og så ikke mere.

27.
onsdag d. 13. november 2024, kl. 00.21.

Den heldigste sjæl. Den glade sjæl. Som Nietzsche skriver, så "flyver min sjæl rundt som olie over brunt hav", jeg holder mig altid oppe trods modgang og grund til det modsatte. Det gør mig til den glade én.

Der er en anden patient, ham, jeg kommer bedst ud af det med, som, da jeg ikke var skærmet helt (eller delvist), altid sagde til mig, "du er heldig, du er en heldig én. Du er meget heldig." Og det er også rigtigt nok. Jeg er meget heldig, og det er jeg da meget glad for.
Jeg har jo arvet så ubegribeligt meget, så uendeligt meget. Så meget har jeg arvet at jeg ikke rigtigt har nogen grund til at klage over noget, men har forpligtelse til at bevare modet og håbet på trods af alting og til at gøre verden til et bedre sted i sidste ende.

Jeg er så uendeligt heldig, og det er jeg ubegribeligt og uendeligt taknemmelig for — så uanset hvad der sker (eller ikke sker), så skal jeg jo huske på, at jeg har så uendeligt meget at være taknemmelig for, og at jeg skal være glad for hver dag, god eller dårlig, og glad for alt, hvad der sker faktisk.

28.
søndag d. 17. november 2024, kl. 06.21.

Det, som der betyder noget for mig i forhold til opholdet på retspsykiatrisk afdeling, er, at jeg 1) slipper så helskindet fra indlæggelsen som muligt fysisk og psykisk og 2) har så stor en formue som muligt, når jeg bliver udskrevet engang.
Jeg tænker at jeg får meget svært ved at leve det liv, jeg gerne vil, først og fremmest at bosætte mig i København, hvis ikke at jeg har mange penge i min beholdning, gerne et tocifret millionbeløb.

Og det er sådan set det, som det handler om for mig: 1) at slippe så helskindet fra det her som muligt, og 2) at jeg har så mange penge som muligt, når jeg engang skal udskrives.
Fordi jeg kan ikke leve videre i Aalborg uden for retspsykiatrisk afdeling; jeg kan kun leve videre i København og evt. udlandet.

Så når jeg engang får ophævet den anbringelsesdom, som jeg snart får i retten, jamen, så er det fuldstændigt afgørende at jeg meget hurtigt kan bosætte mig i København eller allerede er bosat der.
Og det bedste ville nok være at jeg allerede er bosat der, og jeg måske langsomt via en retspsykiatrisk afdeling i København kan have noget udgang og bygge mit liv op også. Altså mit liv i København uden for retspsykiatrisk afdeling.

Fordi jeg ønsker jo bare meget af det samme egentligt som andre mennesker, det er bare på en anden måde, på en aristokratisk måde. Jeg ville gerne finde en kvinde, jeg kunne få børn med, eller rettere sagt, som jeg ville have børn med, og som ville have børn med mig.

Jeg ville gerne udvælge den rigtige kvinde for mig, ønske at hun og jeg fandt hinanden og forsøgte at skabe aristokratiske børn. Jeg ville gerne forlænge mit livstræ.
Om den rigtige kvinde for mig findes derude, det ved jeg ikke, og det er svært at sige. Men jeg ville ønske at hun gjorde.

Hele projektet er i det hele taget et spørgsmål for mig om at flytte min tilværelse til København og blive udskrevet i København. Fordi jeg har ikke mere at lave i Aalborg overhovedet; det giver ikke nogen mening for mig overhovedet at skulle sidde i Aalborg, når jeg engang bliver udskrevet (om måske 5 år fra nu).
Så, når jeg ligesom er flyttet til København og er udskrevet, så er jeg kommet afgørende videre fra retspsykiatrisk afdeling og så vil resten bestå af et forløb i retspsykiatrisk ambulatorium nok.
Og når jeg så er færdig med retspsykiatrisk afdeling og kun retspsykiatrisk ambulatorium resterer, ja, så kan jeg på et tidspunkt få ophævet min, på det tidspunkt, behandlingsdom og være helt ude af psykiatrien.

Men, hvis jeg skulle være helt ude af psykiatrien (altså mest af alt retspsykiatrien nu), så ville det jo kræve en meget aristokratisk tilværelse i København og så videre.
Det ville kræve en helt masse indhold i mit liv uden for psykiatrien; en hel masse penge også.
Men det er da helt klart målet og ambitionen, sådan er det.

29.
tirsdag d. 26. november 2024, kl. 21.55.

Hvad jeg egentligt ønsker, er en ny politik for samfundet baseret på viljen til magt. At man skiller de stærke fra de svage, at rangordenen i samfundet står klart for folk.

Mit eget liv er en hyldest til det, en hyldest til magten som målet og midlet, en hyldest til de mennesker, som skal leve over mennesket.

At tingene er kedelige, ja, sådan er det jo. Det hele tager noget tid, tager lang tid.

30.
onsdag d. 18. december 2024, kl. 00.59.

Livet er hårdt, kedeligt, brutalt — meget andet sikkert også.

Keder mig, har lidt selvmordstanker.
Meget af det har at gøre med at være spærret inde herinde på retspsykiatrisk afdeling — ingen mulighed for at komme ud og gøre noget andet. Leve lidt ...
Det kunne være rart — at komme ud og leve lidt.

Men ved nu ikke. Det er ikke så let det hele.

31.
søndag d. 29. december 2024, kl. 06.27.

Jeg har lært meget hen over december, synes jeg lidt.
Der er nye tanker, nye tankestrømme, nye initiaver fra min side, nyt, nyt, nyt.

Der er nyt, en ny verden er opstået, eller verden er måske bare genopstået. I min verden er alle tanker frie og faktisk også tilladte. Ingen tanker er i sig selv forbudte eller uværdige — alle tanker er frie, og hverken meningspolitiet eller tankepolitiet er indført hos mig.

Det kan godt give lidt knaster i forhold til omverdenen, selvfølgelig. Men så kan man jo holde tankerne eller meningerne for sig selv.

Men det at tankerne er frie og tilladte, og at alle meninger og tanker er mulige, det gør at jeg synes verden kan være spændende på ny.
Uden det ville verden være meget kedelig og triviel hos mig.

Hvad jeg prøver på at være, er jo først og fremmest et MENNESKE — eller nej, rettere sagt, kan jeg så rette mig selv i, et OVERmenneske. Forstået på den måde at man simpelthen lever over den normale, moralske og meget menneskelige verden. — At man tillader sig selv flere ting end normalt. — At man eksisterer på en anden måde end normalt. — At man simpelthen er til på en anden måde end normalt.

Alt dette indeholder jeg og besidder jeg og prøver jeg på at være. Fordi jeg kan ikke være anderledes — jeg kan kun være mig.

32.
onsdag d. 8. januar 2025, kl. 23.37.

— Sidder her på retspsykiatrisk afdeling.
Har ikke så meget at lave.
Jeg gad godt at finde den rigtige partner, en kvinde for mig.
Og at flytte mit liv til København.
Keder mig bare i det hele taget.

33.
torsdag d. 9. januar 2025, kl. 15.30.

Spørgsmålet er, hvad jeg så rent faktisk skal lave — hvad jeg rent faktisk skal "beskæftige" mig med, selvom jeg som sådan ikke rigtigt er én, der beskæftiger sig med ret meget.

Men jeg gad bestemt godt at flytte mit liv til København.
Men jeg gad også godt at være tæt på mine nevøer i Aalborg.

Grunden til, at jeg gerne vil flytte mit liv til København, handler om politik og kvinder.
Der er mere mulighed for at beskæftige mig med politik i København (Folketinget etc.), og jeg vurderer at der er større chance for at finde kvindelige bekendtskaber i Københavnsområdet.

Men nu kommer jeg jo måske til at sidde 5 år mere på retspsykiatrisk afdeling på en anbringelsesdom, som jeg sandsynligvis bliver idømt snart, og derfor er det jo noget, som selvfølgelig også har lange udsigter.
Men min ambition er at flytte mig selv og mit liv til København.

Fordi jeg har meget svært ved at se, hvordan jeg skal kunne leve et liv i Aalborg uden for sygehuset. Hvordan jeg rigtigt skal beskæftige mig med politik og skal kunne møde de kvinder, jeg gerne vil møde.
Jeg har svært ved at se det ske i Aalborg.

34.
torsdag d. 9. januar 2025, kl. 19.42.

Lige en strøtanke: er det ikke interessant, hvordan det at man kan lide nogen eller ikke lide nogen forplanter sig ned i de mindste detaljer — eller, rettere sagt, omvendt: hvordan genernes facetter forplanter sig ned i de mindste detaljer og afslører ens sympati eller antipati overfor vedkommende?

Hvordan selv de mindste detaljer kan fortælle én, om man kan lide vedkommende og helt generelt fortælle ting om personen?

35.
søndag d. 12. januar 2025, kl. 23.11.

Har brugt noget af tiden på at oddse i weekenden.
Nu er jeg ved at være der, hvor jeg kan begynde at spille for lidt mere ad gangen.
Hvor det forhåbentligt og sandsynligvis kan resultere i overskud over tid. — Min ambition er stadigvæk at vinde nok til at jeg kan flytte til København, og der vil sandsynligvis være brug for millioner.
Men det tror jeg også godt at jeg kan tjene. Det kommer nok bare til at tage tid.
Det er da i hvert fald noget af det, som interesserer mig.

Kunne jeg tjene millioner på betting, så ville det være godt og fantastisk for mig.

Jeg har ambitionen i hvert fald.

36.
torsdag d. 16. januar 2025, kl. 02.42.

Hvis jeg skulle finde en kæreste, altså en kvinde, som var den rigtige for mig, så skulle hun være sådan grundlæggende smuk og "lækker". Hun skulle være smuk, jeg ville ikke gide at være sammen med en grim kvinde.
Det er bare ærlig snak, sådan er det bare. Hvis jeg skulle finde sammen med en kvinde, skulle hun være smuk. Det er bare nødvendigt.
Sådan får jeg og hende eventuelt de bedste børn.

37.
fredag d. 17. januar 2025, kl. 06.47.

— Nu snakker jeg så meget om Overmennesket: men hvad er egentligt meningen med dette Overmenneske?
Målet er sådan set bare at kunne leve i "luksus" — kunne leve frit, uden for mange forstyrrelser, uden for meget slid og besvær, skabende, selvbestemmende, aristokratisk.

Målet er bare at kunne være sig selv, at være "ovenpå" i livet, at kunne leve i overenstemmelse med "den evige genkomst".
Hvis Overmennesket skal være målet med det jordiske liv, og Nietzsche helliger først og fremmest det jordiske liv, så skal dette mål også være rodfæstet i det jordiske liv — dvs. i det ypperste af det jordiske liv.

Og hvad er det ypperste af det jordiske liv? Det er jo dette aristokratiske liv eller måske nærmest monarkiske liv; det er dette liv, hvor livet er indbegrebet af luksus.
Hvor man lever i det fineste af det fineste.

38.
fredag d. 17. januar 2025, kl. 21.35.

Hvis det kan lykkes mig at tjene/vinde mange penge på betting, sådan at jeg bliver "multimillionær" (altså have et étcifret eller tocifret antal millioner i formue), så tror jeg bedre jeg ville være i stand til at vurdere min holdning til Nietzsches filosofi og til idéen om Overmennesket.

Jeg ville bedre være i stand til at vurdere, hvad jeg reelt og egentligt mener om Overmennesket osv., hvis jeg var økonomisk "uafhængig" eller i hvert fald på en eller anden måde økonomisk rig nok til at bosætte mig, hvor jeg ville osv.
Fordi at vinde penge eller tjene penge på investering er et udgangspunkt for mit liv efter retspsykiatrisk afdeling. Samtidig gad jeg jo også godt at møde den rigtige kvinde, som jeg kunne få børn med.

Jeg synes det ville være en god ting at få børn med den rigtige kvinde. Hvis jeg kan finde hende, eller hun kan finde mig.

Mht. økonomi/formue: hvis det kan lykkes mig at blive multimillionær, så vil jeg nok også kunne få et bedre perspektiv på, hvad jeg egentligt skal eller burde foretage mig ude i samfundet.

Men jeg synes at det grundlæggende ville være godt, hvis jeg både kunne vinde penge, kunne demonstrere på Christansborg Slotsplads og finde en kvinde at få børn med.

Fordi, hvad jeg sådan egentligt kommer til at lave eller "beskæftige" mig med? Men jeg gad godt at blive valgt til Folketinget ligesom Jacob Haugaard — sådan jo lidt satirisk og ironisk.

Dét bare for at vise og demonstrere at der er en form for menneske "over" mennesket — at Overmennesket eksisterer og kan leve. For at vise hvad meningen med vores samfund er. Hvad målet, overordnet, i vores samfund er.
Derfor gad jeg godt at demonstrere og måske blive valgt på et tidspunkt.

39.
lørdag d. 18. januar 2025, kl. 00.04.

1. At vinde penge på betting og aktier
2. At finde en kæreste og få børn med hende
3. At demonstrere i København og blive valgt til Folketinget

Det er de mål, jeg har. Men det er selvfølgelig "langtrukne" mål, det er mål for resten af livet.

Men, som det er lige nu, så er jeg jo nødt til bare at sidde på retspsykiatrisk afdeling indtil jeg er ude igen, nok først om måske 5 år.

I den tid kan jeg jo så bruge tiden på det første: nemlig at vinde penge. Det er fuldstændigt nødvendigt, hvis jeg skal kunne leve en "fri" tilværelse i København og måske med nogle udlandsrejser også, men først og fremmest leve et liv i København.

40.
lørdag d. 18. januar 2025, kl. 00.48.

Måden, jeg har levet på, er at der var mange ting, jeg skulle tænke over først. Jeg kunne ikke bare "leve hurtigt" — der var mange ting, som jeg måtte prøve og måtte tænke over. Måtte forstå på en filosofisk måde og komme til en konklusion omkring.
Jeg kunne ikke bare gøre ting, sige ting. Jeg skulle først tænke en masse over nogle ting. Det kommer selvfølgelig nemt til udtryk på akavede og undertiden morsomme måder.

Men sådan var det for mig. Jeg skal jo også have noget at lave hele mit liv. Jeg kan jo ikke "brænde det hele af" på 20 år.

41.
lørdag d. 18. januar 2025, kl. 05.41.

Der er også bare noget "underligt" i det, hvis jeg skulle være udenfor, altså hvis jeg skulle være udskrevet. Hvis jeg skulle være udskrevet, så ville jeg være nødt til at have en "meget" eksalteret position, jeg ville være nødt til at kunne være og bo i en bolig, der gjorde mig speciel — måske?

Der er noget underligt noget og noget specielt i det, hvis jeg skal være udenfor. Men jeg ville gerne have et sted, hvor jeg havde mulighed for at leve så frit, som jeg gerne vil leve.

Muligvis rejse lidt udenlands? Måske ikke? Nok ikke rigtigt. Det betyder ikke så meget for mig at rejse udenlands.

Det er bare vigtigt for mig at kunne bo et sted, hvor jeg kan have det godt.

42.
søndag d. 19. januar 2025, kl. 01.48.

Måske ville jeg gerne bo på et landsted?
Måske ikke?

Men jeg tager ikke flere forbrugslån, og jeg laver ikke mere kriminalitet.

Bare spare op. Så burde det hjælpe på økonomien, samtidig med at jeg oddser.

Det vigtigste for mig, når jeg er ude af retspsykiatrisk afdeling, er at kunne flytte.
Det er så absolut det vigtigste. At kunne flytte til et andet sted, en anden bolig, nok også en anden by (Københavnsområdet).

Jeg er absolut ikke interesseret i at sidde i min 1. værelses lejlighed i Aalborg. Det ville være død og pine.

Men det kriminalitet, jeg lavede for at komme ind på retspsykiatrisk afdeling og få flyttet min ambulante sag til retspsykiatrisk ambulatorium, var jeg nødt til, da jeg stadig var syg. Det er absolut ikke min ambition, ikke min tanke at jeg skal lave mere. Fordi nu er jeg sådan set blevet rask. Da jeg stadig var syg og ikke kunne løse det selv udenfor, var jeg nødt til at lave kriminalitet for at få flyttet min sag.
Men jeg laver ikke mere. Så nu må jeg jo så bare se, hvornår jeg kan være ude.

Men det er vigtigt for mig, afgørende for mig, at jeg kan flytte, når jeg engang kommer ud igen.

43.
søndag d. 19. januar 2025, kl. 03.50.

Én ting, der ville gøre det træls at være uden for afdelingen, er at jeg ville være ret alene. Altså, det ville være eller blive lidt meningsløst? Men sådan er livet og verden jo også bare i en eller anden grad; lidt meningsløs.
Det ville være lidt meningsløst for mig bare at være udenfor.
Men det er til gengæld også lidt hårdt at skulle være 5 år på retspsykiatrisk afdeling. Men det er nu nok sådan det bliver. Men kan jeg vinde penge imens på betting og aktier, så ville det være godt, og så ville jeg stå meget bedre den dag, hvor jeg så blev udskrevet.

Men jeg ønsker sådan set ikke rigtigt at blive udskrevet, før jeg har penge og nok til at købe en bolig i Københavnsområdet.

Men at have et liv, lave et liv udenfor — det er sådan set en vigtig del af, hvad det handler om.

— Jeg føler jo lidt at jeg ikke rigtigt kan blive udskrevet, før jeg har hus og kone. Fordi, uanset hvad vil det være hårdt at være udenfor uden at være "tilknyttet" noget, uden at være sammen med nogen eller noget i en eller anden sammenhæng.

Éns verden er jo der, hvor man selv er og med de mennesker, der er, hvor man er. Og hvis min verden lige nu er på retspsykiatrisk afdeling, så er det dér, hvor min verden er.
Men at bevæge sin verden videre, at skabe en ny verden for mig uden for retspsyk. afd., det ville jeg gerne.

Men alt i alt, det eneste, som jeg reelt kan gøre, er bare at holde ud i det og så vente på at jeg først får min anbringelsesdom og så får ophævet anbringelsesdom og så bliver udskrevet. Og så kan jeg agere på boligmarkedet.

44.
mandag d. 20. januar 2025, kl. 00.28.

Men det jeg gør og gerne vil gøre, er, at jeg lærer folket om Overmennesket og den evige genkomst.

Det er det, jeg vil: lære folket om dette.

45.
mandag d. 20. januar 2025, kl. 00.56.

Man behøver jo ikke at bekymre sig om livet, om hvorvidt man "opnår" det, man vil eller skal. Fordi livet leves jo "helt naturligt", tingene er, som de er, og går, som de går, og der er ikke et komma at rykke.

Man er det kvantum af magt, som man er, og det er, hvad det er. Det er i sig selv, hvad det er.

46.
mandag d. 20. januar 2025, kl. 01.38.

Noget, der er meget vigtigt for mit projekt, er denne her "persondyrkelse". Kulten omkring en person, et individ. — At en person har sin egen legende, sin egen fortælling.

47.
onsdag d. 22. januar 2025, kl. 08.58.

Jeg kan ikke lide ikke at være tilknyttet staten på en eller anden måde. Jeg synes jeg på en eller anden måde får min magt, i hvert fald en del af den, igennem min tilknytning til staten.

Det er på den måde vigtigt for mig igennem mit liv at være tilknyttet staten på en eller anden måde. Om det så er som patient, eller klient, eller politiker. Så synes jeg at meningen med livet til dels består i min tilknytning til staten.

48.
torsdag d. 23. januar 2025, kl. 03.38.

Hvis jeg skulle være sammen med en kvinde, skulle hun være meget smuk — altså, jeg mener, en partner, en livsledsagerske, måske en kone. Ikke én, som var grim på nogen måde generelt — men jeg tvivler på at jeg kan finde hende. Måske hun findes derude, men jeg er nu ikke særlig sikker på at jeg finder hende.

Nietzsche skriver også på et tidspunkt at alle store filosoffer ikke har været gift — undtagen Sokrates, der blev gift ironisk. Og nu ved jeg ikke helt om jeg skulle være "en stor filosof", men i hvert fald en filosof, så jeg ved ikke om det gælder for mig. Jeg gad godt at finde den rigtige kvinde, men jeg tvivler meget kraftigt på at jeg gør.

Jeg kan nok også godt leve med det, hvis jeg ikke finder hende, netop fordi jeg som filosof "får børn" på andre måder, får filosofiske børn, kulturelle børn.

Men det ville være meget lykkeligt for mig, synes jeg, hvis jeg kunne finde hende, som jeg passede godt nok sammen med, karaktermæssigt, til at få børn med. Det er da nok den største drøm i mit liv.

49.
tirsdag d. 28. januar 2025, kl. 08.54.

Hvis jeg får en 5-årig anbringelsesdom, som jeg står til at få, så bliver det virkelig kedeligt herinde (på retspsykiatrisk afdeling). Men jeg ved heller ikke helt hvad alternativet skulle være. Det ville være dødens pølse at sidde i den lejlighed, jeg har nu.
Allerhelst ville jeg jo gerne flytte.

50.
onsdag d. 29. januar 2025, kl. 13.27.

Hvis det er i mit hoved, og det ellers er lovligt, så er det vel i orden at jeg får luft for det. Altså, jeg mener, jeg har da lov til at sige eller skrive det, jeg ægte mener, så længe det er i overensstemmelse med loven.
Jeg har da lov til at fortælle om mine tanker og følelser og meninger og alt derimellem.

Om det så er umoralsk, "unormalt", afvigende på nogen måde — det må jeg og andre jo så bare leve med. Jeg vil påberåbe mig retten til at få luft for mine tanker, uanset hvad folk måtte mene om dem, så længe det foregår på en lovlig måde.

51.
onsdag d. 29. januar 2025, kl. 15.11.

Måden, jeg kan mærke det på at jeg faktisk ikke længere er ret psykisk syg, er at jeg kan mærke at det er psykisk smertefrit at gøre det/gå igennem det, som jeg skal igennem.
Jeg har ikke længere den psykiske smerte, som jeg ellers havde i 20 år, før jeg blev rask her i sommers/efteråret.
Det er jo sådan set meget behageligt og meget fint, men jeg vil jo nok stadig komme til at sidde indlagt i lang tid (flere år), fordi jeg mangler stadig at have "et liv" udenfor.
Det er lige så vigtigt som det, at jeg faktisk nu er blevet rask.

52.
onsdag d. 29. januar 2025, kl. 17.52.

— Jeg keder mig helt absurd herinde på retspsykiatrisk afdeling.

Lediggang er roden til alt ondt? Men, hvad så med kedsomhed?

Bare en stor grad af kedsomhed.

53.
onsdag d. 29. januar 2025, kl. 18.19.

Hvorfor skriver jeg så relativt åbenhjertigt og ligefremt her (på min hjemmeside)? 1. Kedsomhed, 2. Ensomhed, 3. Et mål eller en idé om at række ud til dem, der gider at læse noget af mig.
Det er jo ikke fordi jeg bilder mig selv ind at jeg skriver de helt store eller fantastiske romaner herinde, men jeg har et behov for at række ud.
Tidligere i mit liv har jeg brugt meget energi på at tænke uden dog som sådan at have en måde at dele det på. Min hjemmeside er så en måde for mig at dele nogle ting på.

Så længe jeg kontinuerligt bevæger mig videre i mit liv, er jeg ikke så bekymret over tingene. Einstein skulle have sagt, "life is like riding a bicycle. In order to keep your balance, you have to keep moving."
Så så længe at jeg "bevæger" mig i mit liv, så er jeg ikke så bekymret. Jeg ønsker ikke at gå tilbage i mit liv, blot frem.

Jeg har stadig et håb, eller i hvert fald en idé, om at jeg kan investere min førtidspension fordelagtigt på betting eller aktier, sådan at jeg med tiden måske kan bosætte mig i noget dyrere end det, som jeg bor i nu. Og gerne i København.

Lige nu er der i hvert fald en del "begyndende" kedsomhed herinde for mig.

Jeg skriver herinde, på min hjemmeside, fordi jeg knap har andre steder at kommunikere ud til folk med. Jeg ved ikke om nogen læser med, i så fald hvem, men det er også ligemeget lige nu.

54.
onsdag d. 29. januar 2025, kl. 19.44.

Jeg skriver herinde, fordi jeg ellers bliver for ensom; jeg er nødt til at kunne dele mine tanker og mit liv. Det gør jeg nemmest og måske bedst på den her måde.

Ellers bliver jeg så uhyggeligt alene. Jeg bliver så uhyggeligt alene.

Jeg bliver simpelthen fanget i ensomheden og kedsomheden ellers.

Så jeg deler det herinde bare for at række lidt ud til verden. Så ved jeg ikke om der er nogen, der gider at læse med, det er ikke sikkert. Men det er et livsprojekt. Mine tre hjemmesider regner jeg med at beholde som minimum resten af mit eget liv.

Jeg bliver så uhyggelig ensom og alene ellers. Jeg er nødt til at kunne dele mine tanker og mine oplevelser et sted.
Derfor mine skriverier herinde.

Men det er lidt hårdt at sidde herinde på retspsyk, men det ville nok være endnu hårdere, hvis jeg bare sad i min lejlighed (som jeg har nu). Det er lidt hårdt det hele, meget kedeligt.

55.
onsdag d. 29. januar 2025, kl. 22.26.

Jeg keder mig bare helt vildt til dagligt. Der er ikke så meget at lave, når jeg bare sidder herinde på retspsyk.

Mit mål er at blive millionær på betting.

56.
torsdag d. 30. januar 2025, kl. 04.02.

Hvis jeg skulle finde en partner, en livsledsagerske, en kvinde for mig, altså den rigtige kvinde — så skulle hun være smuk; der måtte ikke være nogen tegn på fattigdom eller usselhed fra fødslen af, altså i generne.
Hun skulle først og fremmest være min diametrale modsætning karaktermæssigt (modsætninger mødes og sød musik opstår), men dernæst også være meget smuk, hun må ikke have nogen tegn på grimhed fra naturens side af. Så kan der ske en masse i livet som påvirker det, det er der også sket for mig selv. Men hun må ikke have ret meget grimhed i sig, det måtte hun bare ikke.

Hvis hun skal interesse mig, skal hun, udover at være min modsætning karaktermæssigt, også være smuk, øse skønhed og det smukke ud af sig, man skulle kunne se på hende at hun er meget smuk.
Sådan får jeg (og hende) de bedste børn. Det er sådan en person, som det er bedst, hvis jeg parrer mig med. Sådan får vi/man de bedste børn, sådan giver vi (hende og jeg) livet videre bedst muligt.

Det betyder også at hun skal være høj klasse, fin og rig. Hun skal tilhøre den højere klasse i livet, det fine, smukke, ekstravagante.

Så jeg ved ikke om hun overhovedet findes (i Danmark eller måske bare Europa). Det ville være så godt og dejligt, hvis jeg kunne finde hende, og hun ville danne par med mig.

Jeg gad rigtig godt at få børn med hende, denne perfekte modsætning, min eneste ene. Det ville være dejligt, og jeg ville være spændt på hvilke børn, der kom ud af det.

Jeg er overbevist om at der ville komme gode og "rigtige" børn ud af det. Rige, smukke, skønne, kloge, dejlige børn. Det kan ikke være anderledes.

Og jeg forsøger at lede med lys og lygte efter denne kvinde.
Det er helt klart én af mine drømme at finde denne kvinde, som jeg allerhelst skulle have børn med, hvis altså jeg skulle have børn med nogen i det hele taget.

Den perfekte parring, parring hen imod "Overmennesket", at fostre de bedste og mest rigtige børn. Det ville være drømmen, hvad det angår.

Jeg håber at jeg kan finde hende i mit liv. Det er jo nok ikke lige på lukket afdeling, at jeg finder hende, men jeg håber at jeg kan finde hende i mit liv på en eller anden måde.

Hvis altså hun findes, og det er slet ikke sikkert, at hun gør det.

57.
torsdag d. 30. januar 2025, kl. 04.39.

Meget afhænger på den måde af, om man kan finde den rigtige. Om det kan lykkes at finde den rigtige partner.

For børnenes skyld ville det jo være bedst, hvis man kunne det. Det er helt klart den største gave, man kan give sine børn — at få børn med den rigtige og ikke vælge en forkert partner fra start af.

Man skylder faktisk sine børn dét. Men det er jo ikke nemt at finde den rigtige partner.

Ikke nødvendigvis fordi det er svært at vælge — men fordi det er svært at finde hende, som man altid ville vælge.

Men hvis jeg ikke kan finde den rigtige kvinde at få børn med, så ønsker jeg ikke at få børn. Jeg ønsker ikke at sætte børn i verden, som ikke er skabt i "Overmenneskets tegn"; dvs., som ikke er baseret på noget, der ligner "den eneste ene".

Det betyder ikke nødvendigvis at man skal være sammen med denne partner for tid og evighed, men blot at parringen, altså børnene, gøres i den rette ånd og under de rette betingelser.

Alt andet ville være en forbrydelse først og fremmest mod børnene, men dernæst også mod samfundet og i det hele taget Naturen.

58.
mandag d. 3. februar 2025, kl. 00.08.

Det er svært at finde ud af, hvad jeg sådan skal "lave" i samfundet, altså, hvad jeg skal lave ud over at spille oddset osv.
Selvfølgelig vil jeg gerne tjene penge osv., selvfølgelig vil jeg gerne møde den rette kvinde osv. Men, hvad skal jeg sådan egentligt "lave"?
Svaret er jo nok bare at jeg ikke rigtigt skal lave noget. Men at jeg bare sådan skal være til, skrive det, jeg vil skrive. Måske vinde nogle penge.
Filosofi og politik er de to ting, jeg går op i i samfundet, og som jeg ønsker at blande mig i i samfundet.
Men det er på min egen måde, det er igennem mine hjemmesider og ved at forsøge at stille op til Folketinget (som løsgænger).
Jeg håber jo så absolut at jeg kan "opnå" det, jeg skal, og det regner jeg da også med at jeg kan.
Men det tager jo den tid, det tager, det hele. Filosofi, politik, vinde penge, leve på "overskuddet" af samfundet.
Ikke noget med arbejde, ikke noget med slid og slæb. Ikke noget sådan "voldsomt", "belastende", ødelæggende.

Leve i det luksus eller i samfundets overskud, det er bare det, som jeg ønsker.

59.
mandag d. 3. februar 2025, kl. 02.23.

Jeg sidder her og keder mig. Hvad skal jeg finde på?

Jeg har fundet en artikel om bogen "The End of History and the Last Man". Den vil jeg nok læse lidt om.

Jeg har spillet lidt oddset på en kamp i dag/i morgen mandag. Jeg kommer nok ikke til at sove i nat, selvom jeg keder mig bravt lige nu.

Spørgsmålet er jo så bare, hvad jeg kan finde på, som er sjovt.

Hvad kan jeg finde på, som er morsomt/underholdende? Hmm, der er måske ikke så meget.

Men jeg kan godt lide at sidde og skrive på den her måde. Jeg ved ikke om nogen læser det. Det er også lidt ligemeget for mig, lige nu, om nogen læser det.

Måske er der nogen, der læser det, måske er der ikke. Man gør jo helt naturligt det, der er rart og nemmest.

Jeg bryder mig generelt ikke rigtigt om at læse andre bøger end Nietzsches. Jeg gider ikke rigtig at læse dem. Jeg føler at det er at læse bøger af underlegne mennesker — tanker af underlegne mennesker, og det gider jeg ikke rigtigt.

Men det er filosofi og politik, som jeg bruger mine kræfter på i samfundet. Udover at jeg er førtidspensionist og gerne vil forrente min indkomst.

Og så skriver jeg jo også bare for at skrive. Bare for at dele noget, bare for at fortælle noget.
Det føler jeg, at jeg har behov for. For at dele og fortælle. På den måde øver jeg mig også i at skrive, så det er kun godt.
Nu er klokken næsten 3 om natten, og jeg tvivler på at jeg falder i søvn i nat. Men, tja, det betyder måske ikke så meget.

Selvom at jeg nu er lidt træt og sidder og gaber lidt.

Det tager bare lang tid, det hele. Jeg er heller ikke helt sikker på i hvad, eller hvor, jeg ville bo, hvis jeg vandt en masse penge.
Men jeg tænker umiddelbart at jeg gerne ville flytte til København.
Men det er i det hele taget et spørgsmål om hvad éns liv er på det tidspunkt. Hvad er mit liv, når jeg engang bliver udskrevet?
Det er sådan spørgsmålet i det hele taget i det.

60.
mandag d. 3. februar 2025, kl. 03.08.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal give mig til, lige nu. Jeg sidder og skriver her og hører Jacob Haugaards musik imens.
Bare et eller andet, et eller andet skal jeg have tiden til at gå med. Et eller andet skal tiden gå med.

Vi har selvfølgelig alle vores egen stil. Jeg har også min egen stil, min egen måde at gøre tingene på.

Det er sådan set godt nok at jeg ikke er udskrevet nu, fordi jeg ville først og fremmest måske bare kede mig endnu mere, når jeg ikke kunne være i København og ikke rigtigt var engageret i samfundet til dagligt, men også have det psykisk dårligt, når jeg bare var tvunget til at sidde i min lejlighed ("alene"). Det ville være hårdt og ikke sjovt.
Det er bare det, der er virkeligheden i det.

Men jeg håber på at jeg kan få noget udgang. Det ville jeg gerne. Jeg gad godt at få udgang, sådan at jeg kunne komme lidt ud også, i stedet for bare at sidde herinde på afdelingen hele tiden.

Men det er hårdt alligevel og ville være hårdt alligevel, uanset hvad.

Sådan er det jo bare.

Hvad der skal til for at jeg kan være udskrevet engang og ikke blive indlagt igen på den måde? Ja, det må tiden jo vise.

Vil jo i hvert fald gerne vinde nogle penge og så flytte til København, det ville være godt.

Det er dødens pølse, det her, at sidde på retspsykiatrisk afdeling, skærmet til stuen.
Det er virkelig kedeligt og ensomt.
Men hvad skal jeg gøre ved det? Men man kan jo ikke forudsige alting og regne alt ud på forhånd — man er jo nødt til at bare vente på at tingene sker, som de nu engang gør, og så se hvad der rent faktisk sker.

Jeg gad godt at bruge tid med nogle skønne og smukke piger — men så skal jeg jo næsten først have en bolig til det. Hvis ikke man skulle mødes ude i byen (altså jeg mener, når jeg er udskrevet).

Jeg gad godt bare lige prøve at komme ud og se, hvad min oplevelse og følelse af det ville være.
Hvis jeg bare lige kunne få en smule udgang.

Det er kedeligt at kede sig så meget. Det er virkeligt kedeligt — og ensomt.

61.
onsdag d. 5. februar 2025, kl. 19.21.

Før jeg blev sådan skærmet permanent herinde på retspsykiatrisk afdeling, så skrev jeg til min søster, at når jeg er ude herfra, så er jeg to ting: kvindebedårer og fuldtidsdemonstrant.
Og det er sådan set også bare de to ting, jeg ønsker at være, når jeg er ude herfra. Og gerne i København. Aalborg er for lille til at være de ting (for mig).

Grundlæggende vil jeg gerne være (eller forstås og kendes) som to ting i samfundet: filosof og politiker. Filosofi som selvlært uddannelse og politiker som beskæftigelse.
Men hvad jeg sådan umiddelbart skulle bruge min tid på, ville være at prøve at skaffe kvindeligt selskab og så demonstrere rundt omkring i gaderne i København nok.
Men det ville måske nok kræve mange penge at både 1) have en bolig, jeg kan have selskab i og bo i og måske købe kvindeligt selskab til, måske ikke. Og 2) måske rejse omkring, i indland og udland.

Nu går der jo i hvert fald nok 5 år, før jeg er ude herfra, og i den tid er det meget vigtigt for mig at forsøge at lære at vinde penge på betting.

Men kan jeg være kvindebedårer og fuldtidsdemonstrant, når jeg er ude herfra, i København, så ville jeg være glad for det.

62.
onsdag d. 5. februar 2025, kl. 22.22.

Men, hvorom alting er, så er det sikkert at jeg ikke bliver syg igen på samme måde, nu da jeg egentligt er blevet rask.

Jeg har jo faktisk slet ikke været uden for afdelingen, siden jeg blev rask i sommers.

Og jeg kommer ikke til at have mere med almenpsykiatrien at gøre. Det er sådan set kun retspsykiatrien, der resterer.

Retspsykiatrisk afdeling og retspsykiatrisk ambulatorium.

Men jeg blev rask i sommers/efterår, men jeg kommer stadig til at få en "lang" dom (altså en anbringelsesdom med en længstetid på 5 år), men det gør måske også at jeg så får tid til at se, om jeg kan vinde på betting, og i det hele taget får tid til at betale min gæld af via min førtidspension og så spare op.

Det er ikke sikkert at jeg kan forrente min førtidspension ret meget eller noget overhovedet, men så kan jeg da i det mindste få betalt min gæld af.
Skal jeg sidde i København, i en bolig, så er det meget vigtigt at jeg ikke har en gæld tyngende over hovedet. Jeg er nødt til at kunne leve billigt.

Men så længe at der er "fremskridt", så længe at det går slag i slag og stille og roligt; så længe at der ligesom sker noget og jeg bevæger mig, så er jeg ikke så bekymret.

Så længe at jeg bevæger mig fremad hvert år, så er jeg ikke så bekymret.

63.
torsdag d. 6. februar 2025, kl. 13.03.

Jeg har den fordel, at jeg ikke er syg mere faktisk. Dvs., at jeg ikke har nogen grund til at begå kriminalitet mere heller. Og jeg har heller ikke nogen undskyldning for det.

Så nu er jeg nødt til ligesom bare at se, hvad der sker, uden at jeg kan reagere kriminelt på det. Fordi det kan jeg ikke tillade mig — uanset hvad. Jeg må ikke reagere kriminelt på tingene.

Det går under ingen omstændigheder at reagere kriminelt på tingene herfra.

64.
torsdag d. 6. februar 2025, kl. 16.53.

Hvorfor skriver jeg sådan her eller her på min hjemmeside i det hele taget? Er det fordi jeg er sådant selvoptaget eller måske bare ikke har nogen, rigtigt, at kommunikere med?
Måske fordi jeg er uhyggeligt ensom, måske fordi jeg bare ikke, rigtigt, har nogen at snakke med, at tale med, at blive underholdt med?

Så skriver jeg bare "til" mig selv eller i hvert fald blot med mig selv.
Måske jeg skriver med fremtiden, med nogen, som end ikke er født endnu?

Hvem ved? Jeg ved det ikke i hvert fald, jeg føler bare et behov for at række ud til fremtiden og være i kontakt med dem, der skal komme efter os.

Det ville være dejligt med lidt frihed, men det er ikke sikkert, der ville komme så meget ud af det. Det kan være, at hvis jeg kom ud på udgang her fra retspsykiatrisk afdeling, så ville jeg måske bare konkludere at jeg ikke rigtigt havde noget sted at være eller tage hen her i Aalborg, andet end afdelingen.

Udgang ville måske bare bekræfte mig i at jeg havde/har behov for at være indlagt. Jeg søger jo på sigt et andet sted, jeg kan være end her på retspsykiatrisk afdeling. Det er jo det, der er udfordringen på sigt. Et andet sted, jeg kan være.

Jeg kunne forestille mig at dette "andet sted" ville være i København. Og måske involvere Folketinget, måske ikke. Men en bolig i København.

65.
fredag d. 7. februar 2025, kl. 02.19.

Måske skulle jeg skrinlægge mine planer om at flytte til København en smule. Måske fokusere på Aalborg og på at få et liv op i Aalborg først. Og i Nordjylland, selvfølgelig, ift. min stemmekreds, hvis jeg skal stille op i Nordjyllands Storkreds i stedet for en københavnsk storkreds.
Men spørgsmålet er om jeg overhovedet kan få en tilværelse op at stå her i Aalborg og Nordjylland uden for retspsykiatrisk afdeling (i det hele taget uden for psykiatrisk afdeling) — om der overhovedet er nok tilværelse til mig. Nok liv til mig. Det er jo så spørgsmålet. Det ville da i hvert fald være nemmere lige umiddelbart.
Men så er jeg også nødt til at kaste mig ud i politikken, ud i filosofien i det offentlige rum.

Blive seriøs med mine planer med at demonstrere politisk og stille op som folketingskandidat.

66.
fredag d. 7. februar 2025, kl. 20.11.

Men jeg står til at få en anbringelsesdom, det gør jeg. Jeg får en anbringelsesdom, når min sag kommer for retten.

67.
tirsdag d. 11. februar 2025, kl. 04.03.

Jeg keder mig meget lige nu. Her midt om natten. Sidder og bliver i tvivl om jeg overhovedet vil flytte til København, det gad jeg nok godt, hvis jeg havde mange penge. Hvis jeg ikke har så mange penge, så er det måske nemmere med Aalborg. Men i det hele taget vil jeg gerne sidde i et hus eller en større lejlighed.

Man kan godt få nogle billige lejligheder, hvor jeg vil få en masse i boligstøtte. Men de bliver nok lidt for små, jeg ved det ikke. Men det er i hvert fald måske en mulighed.

Men ellers er der jo ikke andet at gøre end at vente og se, hvad der sker. Fordi, når man er psykisk rask, som jeg faktisk er nu, så må man jo bare vente og se, man kan jo ikke reagere sygt (psykisk) på tingene. Og i den "virkelige verden" kan man jo ikke vide ret meget på forhånd. Så man er jo nødt til at vente og se.

Og det er så også bare det, jeg er nødt til — at vente og se. Det er da hårdt at sidde så meget i ensomhed og kedsomhed. Alenehed i det hele taget.

Når man er psykisk syg, så kan man jo godt, måske, have tendens til "voldsomme" forsøg på at komme ud af det. Men når man så er psykisk rask, som jeg er nu, så er der jo ikke grund til de der voldsomme "ryk". Eller forsøg på det overhovedet.

Så venter man bare og ser, hvad der sker. Venter og venter. Imens man sådan set har det psykisk fint nok.

Så er det jo sådan at være psykisk rask. Hvilket er ret nyt for mig i forhold til, at jeg var psykisk syg fra jeg var 15 til jeg var 35. Så er det ret nyt for mig, snart her som 36-årig, at være psykisk rask. Det skal man jo også lige vænne sig til.

Jeg skal jo også lige vænne mig til faktisk at være psykisk rask igen. Hvordan det føles og opleves i det daglige. Når man har haft den psykisk smerte som følgesvend, så skal man lige vænne sig til at den ikke følger én mere. At man er fri for den.

At man bare kan være for sig selv, gå og sidde for sig selv. Uden den nagende psykiske smerte.

At tiden bare går sådan, uden at have ondt, uden de store problemer. Det skal man også lige vænne sig til, når man har været vant til det modsatte.

Så skal man jo lige vænne sig igen til at bare være til, bare følelsen af bare at være til. Hvordan man jo ikke kan trylle (!), hvordan vi alle er bundet af virkelighedens verden.

Det skal man jo også lige vænne sig til. Hvordan tiden bare går stille og roligt. Stille og roligt.

Det er behageligt, dejligt, at tiden går på den måde. At tiden bare går. Uden mislyde, uden nogle problemer i motoren.
Dagene går bare, tiden går bare. Stille og roligt.
Og så ser man bare, hvad der sker. Finder ud af, hvordan tingene går med tiden. Fordi det skal man også — vænne sig til at være (psykisk) rask igen.

At det bare går, som det går — godt. Det skal man helt sikkert vænne sig til igen. At man skal vente meget. Man skal vænne sig til igen at man skal vente meget — men nu ikke længere i smerte. Bare være til, uden at være i smerte.

Når man har været vant til det modsatte i så lang tid. Været vant til smerten, til at skulle forsøge at handle sig ud af det, imens man pinefuldt ventede "på bedre tider".

Men nu, uden psykisk smerte, bare sådan være til, have det godt, have det rart. Være til, bare have det fint nok psykisk.

68.
tirsdag d. 11. februar 2025, kl. 04.45.

Én ting ved jeg dog nok med sikkerhed: jeg gider ikke at sidde i for meget fattigdom i København.
Men selv hvis jeg boede i København: mine mål ville stadig være politisk og kvindeligt.
Målet er jo ikke nødvendigvis bare at sidde i en lejlighed i København. Eller et hus for den sags skyld.

Målet er jo nok i højere grad at være noget i samfundet og repræsentere noget i samfundet. At være en person — blive taget "alvorligt".

Det er jo ikke nødvendigvis bare at sidde i en bolig i København. Selvom det da måske nok ville være mere spændende end at sidde i Aalborg — ja, måske?

Det er jo at have et liv, at være tilknyttet noget og nogen, at have en forbindelse med noget og nogen. Det er jo dét, der er det spændende. Ikke så meget bare at bo et bestemt sted.

Det interessante er jo at have en bestemt tilknytning til samfundet, uanset om jeg bor i Aalborg eller i København.

Det er jo trods alt det interessante. Lad os nu sige at jeg vandt i Lotto — mange millioner. Hvad så? Ville jeg så flytte til København?

Måske, måske ikke. Det er svært at sige. Men i hvert fald så ville det ikke ændre så meget for min tilværelse, andet end at jeg så kunne bosætte mig i et hus i København, hvis jeg ville dét.

Men nu har jeg slet ikke haft udgang fra afdelingen, siden at jeg blev rask (herinde), så det er første skridt og noget, jeg ser (meget) frem til. At få lov til at komme ud i samfundet som rask. Så dét ville være dejligt.

Men det, som jeg tror på, er jo den organiske vækst, det er væksten stille og roligt hen imod mine mål: Folketing og kæreste. Og kan jeg også med tiden vinde på Oddset, så ville det være godt.

Og så handler det måske ikke så meget om bolig.

69.
tirsdag d. 11. februar 2025, kl. 16.40.

Men jeg ved jo i hvert fald med mig selv, at jeg bliver ikke syg igen på samme måde; det kan ikke lade sig gøre at jeg bliver syg igen på samme måde.
Så der er jo trods alt fremskridt. Der sker jo trods alt fremskridt hvert år, og jeg rykker og bevæger mig videre.
Det er trods alt virkeligheden.

Hvornår jeg så skal ud og videre her fra retspsykiatrisk afdeling, det må tiden så vise.

Jeg ved jo bare med mig selv at jeg bliver ikke syg igen på samme måde. Der er også noget fysisk, som jeg er (delvist) helbredt for nu, som forstyrrede min nattesøvn. Det problem har jeg heller ikke længere.

Så jeg bevæger mig videre.
Det gør jeg trods alt.

Og så er det jo bare, hvad der sådan sker med tiden. Hvordan det går med tiden.

Men det er meget dejligt at være psykisk rask igen.

70.
torsdag d. 13. februar 2025, kl. 03.04.

Én ting, der er grund til at jeg sådan set godt kan leve med at være indlagt et godt stykke tid endnu, er at jeg vil helst ikke sidde i "taberagtige" forhold uden for sygehuset.

Det ville muligvis være træls for mig bare at sidde i min 1-værelses lejlighed.
Især om natten.

Skal jeg sidde udenfor, så vil jeg meget hellere sidde i et hus i København.

I det hele taget er der bare udpræget kedsomhed ved min tilværelse herinde på retspsykiatrisk afdeling. Men det ville hjælpe meget at have mange flere penge, når jeg engang skulle udskrives.

Det tror jeg i hvert fald. Jeg kan jo ikke vide helt med sikkerhed, om det er et problem, om det er en del af problemstillingen.
Men det er det, som min fornemmelse siger mig. Det er ikke fordi jeg har brug for pengene, imens jeg er indlagt herinde på retspsyk. Men når jeg engang kommer ud igen, når jeg engang skal udskrives, så tror jeg måske at det ville hjælpe (meget) at have mange flere penge.

Sådan at jeg ikke behøver at sidde i Aalborg, sådan at jeg kan sidde i noget helt andet.
Fordi som sagt vil jeg helst ikke skulle bo og sidde i "taberagtige" forhold, sidde i sådan noget.

Gerne have en lejlighed eller et hus, hvor der måske er plads til besøg mere end i den lejlighed, som jeg har nu.

Men det er en lang struggle, en lang, sej kamp det hele.

71.
torsdag d. 13. februar 2025, kl. 21.28.

Nu bliver jeg ikke bare lige sådan udskrevet, men man kan godt sige, at der ville forsvinde meget mening fra mit liv, hvis jeg snart blev udskrevet.

Fordi meget af meningen for mig eksisterer i min tilknytning til Staten.
Det er i høj grad et spørgsmål om hvordan jeg er tilknyttet staten, nu som patient.

Deri ligger der selvfølgelig også det, at når jeg er patient herinde eller "psykisk syg" (selvom jeg sådan set er meget rask efterhånden), så ligger der meget mening i dét for mig.

På et tidspunkt ophører jeg selvfølgelig med at være patient på en psykiatrisk afdeling igen, sådan at jeg blot er ambulant patient. Men der går nok et stykke tid. Men i mellemtiden er det mit ønske, at jeg kan vinde nogle penge.
Men det er selvfølgelig ikke fordi det kun handler om penge. Det handler i højere grad om andre ting.
Fordi jeg får min førtidspension hver måned og den burde jo som udgangspunkt kunne betale noget af det, som der skal til.

Det er jo ikke fordi jeg behøver at leve et liv i luksus.
Det kan jo godt være at det også kan gøres for mindre midler — f.eks. bare min førtidspension plus det løse.

Så det er måske mere andre ting, som det også handler om.

Så må jeg jo så også arbejde på disse andre ting.

Arbejde på de ting, som ellers skal gøre det ud for et liv for mig.

Lige nu er jeg så patient herinde på retspsykiatrisk afdeling. Hvad skal jeg så være bagefter?

Det er jo noget af spørgsmålet, som jeg stiller mig selv.

Hvordan kan jeg overhovedet holde ud at være til udenfor? Ikke komme til at sidde alene.

Det handler igen om min tilknytning til samfundet og til andre mennesker i det hele taget.
Heldigvis kan jeg jo på min førtidspension spare op, altså komme af med gæld og få lavet en lille opsparing måske.

Men i det hele taget er det jo spørgsmål om sygdom og helbred også. Derudover penge og bolig.

Først og fremmest er det jo dog et spørgsmål om helbred, sygdom osv.

Et spørgsmål om hvad verden er for mig, hvis ikke jeg skal være indlagt.
Hvad er verden så, og hvordan skal jeg navigere i den?
Men det er ikke så nemt så.

Men det gælder jo også om at tilvælge nogle ting, holde fast i dem. Tilvælge hvad man vil og holde fast i det.

Det tager sin tid det hele. Men det skal jo nok gå.

72.
søndag d. 16. februar 2025, kl. 02.13.

Nu hvor jeg sådan set er rask nok, så er der intet belæg for at jeg skulle blive yderligere rask (psykisk).
Men det kan være at mine betingelser, f.eks. mine boligforhold, såsom beliggenheden, bliver bedre.

I det hele taget falder konsekvensen af det overfald, jeg lavede i april 2024, bagefter at jeg rent faktisk er blevet rask.

Men når jeg siger "rask", så mener jeg bare rask i kroppen (altså i sindet). Jeg mener ikke nødvendigvis at mine forhold ellers, f.eks. boligforhold, er helt, som de skal være for at jeg kan blive udskrevet.

Det ville være ret kedeligt for mig at blive udskrevet i Aalborg, jeg vil meget hellere udskrives i København (tror jeg da i hvert fald).
Bare i det hele taget ville det være ret kedeligt at sidde i min lejlighed i Aalborg.

Så jeg vil mene at jeg er nødt til at flytte i hvert fald, hvis jeg skal være udskrevet.
Jeg er nødt til at flytte til et sted, hvor jeg kan have de relationer og de besøg, jeg gerne vil have, f.eks. i et hus eller en større lejlighed, end den jeg har nu, i København.

Det ville være dødens pølse føler jeg, at sidde udenfor i den lejlighed, som jeg har nu.

Men det tager jo sin tid det hele.

Der er helt sikkert en vis mængde kedsomhed involveret i det hele.
Men jeg kan slet ikke rigtigt tale med "andre" — der er mange mennesker for hvem det ikke rigtigt giver mening for mig at tale med.

73.
søndag d. 16. februar 2025, kl. 07.51.

Så det er også et spørgsmål om hvad liv og hvilket miljø, der overhovedet giver mening for mig uden for retspsykiatrisk afdeling.

Nu dokumenterer jeg bare, hvad jeg har lyst til at dokumentere.
Ikke fordi jeg ved hvad der kommer ud af det eller om det giver nogen mening i sidste ende. Men jeg skriver jo nok i sidste ende til et folkefærd, som hører fremtiden til.
Jeg prøver jo nok at dokumentere noget for eftertiden, for tiden efter jeg selv er gået bort. Det er jo nok først og fremmest det, som jeg prøver på. At skrive til eftertiden og dokumentere nogle ting til eftertiden.
Der findes et citat, der lyder "eftertiden er for filosoffen hvad "den anden verden" er for den religiøse mand". Dvs., det der betyder noget for filosoffen, er tiden efter han selv er død, det er fremtiden, som det handler om.

På den måde prøver jeg også bare på at dokumentere nogle ting, jeg kan ikke rigtigt gøre andet. Ikke nødvendigvis fordi det skal bruges i min egen levetid, men om ikke andet så til eftertiden.

Enten kunne man jo skrive i dokumenter, som i en bog, eller man kan lave en hjemmeside og skrive på de sociale medier. Det er jo hvad der kan gøres.

Så jeg dokumenterer bare, det er hvad jeg gør.

Jeg dokumenterer blot, det er hovedsagligt, hvad jeg foretager mig her.

Og jeg prøver at gøre det uafhængigt af, hvad andre mener om det. Det er bare for min egen skyld, at jeg skriver, som jeg gør her.

74.
mandag d. 17. februar 2025, kl. 01.55.

Bare en masse kedsomhed. Det ville hjælpe meget, når jeg engang skal udskrives, hvis jeg havde rigeligt med penge. Men det er jo ikke så nemt at vinde (tjene) penge.
Man skal nok være lidt heldig eller i hvert fald god til at investere, hvis man skal forrente sin kapital med betting eller aktier.

75.
mandag d. 17. februar 2025, kl. 23.29.

Jeg ved ikke helt om jeg nogensinde rigtigt kan have med andre mennesker at gøre, i det jeg gerne vil beskæftige mig med, som er filosofi og politik.

Hvis man skal vælges til Folketinget, så skal man jo have en masse stillerundskrifter, og det er bestemt ikke sikkert at nogen vil give mig dem — eller at det giver mening for mig at bede om dem (på gaden).

Det er jeg slet ikke sikker på. Jeg ved heller ikke om jeg ville have så meget at lave i Folketinget. Det ville jeg jo nok ikke.

Jeg ved heller ikke ligefrem om nogen ville stemme på mig, hvis det lykkedes mig at komme på stemmesedlen — det er jeg heller ikke sikker på.

Men allligevel skal jeg jo have noget at lave, alligevel skal jeg jo gøre det, som jeg føler for, og som jeg synes, er det rigtige.
Her er det helt centralt at jeg kan have mine hjemmesider og mine profiler på Facebook og Reddit.

Fordi det er langt fra sikkert at det giver mening at "demonstrere" rigtigt. Det er slet ikke sikkert.
Så det er ikke sikkert at jeg vil indgå i politik på den måde.

Det hele kommer sig jo også lidt af en mangel på mulighed for at række ud, en mangel på fælles allierede.
Det er også derfor at jeg har lavet min hjemmeside her, det er for at inspirere andre.

Men jeg skriver for en ny klasse af mennesker, for Overmennesket. Det er dem, jeg skriver for.

Men jeg keder mig en del i det, jeg sidder i nu (retspsykiatrisk afdeling). Men jeg ville nok også kede mig ellers.

76.
tirsdag d. 18. februar 2025, kl. 03.40.

Det er jo i det hele taget et helt andet liv, et større liv, som det gælder om. Som der gælder.

Jeg føler at det ville være meget kedeligt og meget hårdt at skulle sidde ude i min nuværende lejlighed om natten. Men jeg ved det ikke.
Nu er jeg jo sådan set rask, så jeg ved ikke hvordan det ville være at sidde udenfor, når jeg er rask.

Min tilværelse udenfor skal nok bruge mange flere penge i hvert fald. Men, ja, jeg står jo nok til at få en anbringelsesdom.

77.
fredag d. 21. februar 2025, kl. 15.47.

Hvis jeg skulle have en kæreste, skulle hun være smuk, være af den rette støbning, bortset fra min kvindelige modsætning.

Det kunne være meget dejligt, hvis jeg fandt hende og hvis hun fandtes, det er noget, som jeg bruger mit liv på, prøve at finde hende, hvis hun overhovedet er derude.

Derudover "arbejder" jeg også på alt muligt andet, har andre jern i ilden. Men måske hvis jeg kan blive et lidt "kendt" ansigt i mængden, så kan jeg måske finde hende nemmere.
Jeg er bestemt forberedt på at det kan være at jeg skal finde hende i udlandet, det ved man ikke. Men jeg kunne godt tænke mig at bevare min base i København, dog.

Bare en masse kedsomhed dog.

78.
fredag d. 23. februar 2025, kl. 13.57.

Da jeg lavede fornyet kriminalitet og gjorde det, jeg skulle for at komme på retspsykiatrisk afdeling, så var jeg tvunget til det, fordi 1) jeg var ikke helt rask endnu, og 2) jeg kunne ikke få mere ud af behandlingen i almenpsykiatrien, jeg kunne ikke endeligt blive rask i almenpsykiatrien.
Jeg er blevet meget mere rask i almenpsykiatrien, men jeg kunne ikke blive endeligt rask, rigtigt rask, det var jeg nødt til at blive i retspsykiatrien. Så på den måde var jeg nødt til at lave fornyet kriminalitet, men nu er jeg så også blevet rask herinde på retspsykiatrisk afdeling.
Når nu jeg så er blevet rask, så har jeg heller ikke behov for at begå mere kriminalitet — eller sagt på en anden måde så har jeg ikke nogen undskyldning for det.
Jeg kan godt leve med at have lavet kriminalitet, som er undskyldt med paragraf 16, altså med at man er "sindssyg i gerningsøjeblikket" og dermed utilregnelig, men jeg kan ikke forsvare at lave kriminalitet ellers, uden nogen undskyldning, det kan jeg ikke.

Men det er nu bestemt heller ikke min ambition at lave mere kriminalitet, som jeg kan blive dømt for i hvert fald eller også i det hele taget, end det, som jeg har lavet indtil videre.

79.
fredag d. 23. februar 2025, kl. 18.41.

Men nu begynder jeg at tage medicinen frivilligt fra næste uge. Det har jeg ikke gjort endnu. Men det har jeg ikke så meget imod, hvis jeg så måske også kan få lidt udgang i "bytte".

Jeg er efterhånden så langt i forløbet alt i alt, at hvis jeg skal tage én af to milde medicinpræperater frivilligt, så kan jeg godt gøre det, det betyder ikke så meget for mig længere.

Det er bare uhyggeligt kedeligt det her nogle gange, det må jeg sige.

80.
onsdag d. 26. februar 2025, kl. 12.42.

Jeg gik ind "syg og fattig" på retspsykiatrisk afdeling. Går jeg ud rask og rig, så skal jeg ikke bede om mere. I hvert fald rig nok til at bosætte mig i København.

Jeg synes det er meget nødvendigt at jeg kan bosætte mig i København, når jeg bliver udskrevet. Men på den anden side så handler det måske ikke så meget om lokation, men mere indhold i livet generelt. Fordi i forhold til min tilknytning til min familie, så kunne jeg dog også godt tænke mig at bevare en tilknytning til Aalborg.

Så jeg ved faktisk ikke helt om det er det, der er løsningen på det, nemlig at flytte til København. Men det er en del af det, tænker jeg.

Og det er jo ikke fordi jeg tænker at jeg kan blive rig kun på min førtidspension alene, så det skulle være ved at bette og købe aktier at jeg skulle opbygge en anseelig gevinst.

81.
onsdag d. 26. februar 2025, kl. 18.43.

Måske kommer jeg aldrig rigtigt i kontakt med "folket" — måske er det slet ikke det, der er meningen, nemlig at jeg skal være i kontakt med den brede befolkning.

Måske kommer jeg altid til bare at sidde i min "isolation" og forfatte — fordi det giver ikke rigtigt mening for mig at være i kontakt med den brede befolkning, den er alt for almindelig til mig.

I min idéelle tilstand sidder jeg måske bare og forfatter og så er ude og demonstrere for min hjemmeside — og måske ikke rigtigt andet.

Selvom jeg sådan set "er" rask, så får jeg nok stadigvæk en anbringelsesdom, når min næste sag kommer for retten. Men det er jo også fordi at livet skal indeholde meget, der skal meget til for at skabe og have et liv.

Jeg har svært ved at se min tilværelse i Aalborg uden for retspsykiatrisk afdeling. Jeg synes helst det skal være i København.

82.
onsdag d. 26. februar 2025, kl. 18.22.

Jeg kommer aldrig til at forfatte en bog, det egner jeg mig slet ikke til, så meget viden og information har jeg slet ikke om noget.

Men alligevel kan jeg (jo) godt lide at forfatte ting, at skrive ting, men det er her på min(e) hjemmeside(r) og på de sociale medier.

På den måde kan jeg godt lide at forfatte ting — men det er ikke nok til at skrive en bog i hvert fald, jeg ved heller ikke hvad jeg skulle skrive så mange sider om, som der skal til, før man har skrevet en bog.

Så på den måde fungerer det meget godt med egen hjemmeside og med de sociale medier.

83.
onsdag d. 26. februar 2025, kl. 20.22.

Bare fordi at det er filosofi, så skal det jo ikke nødvendigvis være kedeligt. Det skal være sjov og spændende filosofi — det samme med politik: det skal være sjovt og spændende.

Det er det, jeg går ind for; sjov og spændende både filosofi og politik.

Hvis det er alt for kedeligt, er der jo ikke nogen, der gider det eller kan holde det ud: derfor skal filosofien og politikken jo også være sjov og spændende.

84.
fredag d. 28. februar 2025, kl. 00.03.

Jeg lavede den kriminalitet, som jeg var nødt til at lave for at blive flyttet fra almenpsykiatrien til retspsykiatrien, men derfra laver jeg heller ikke mere kriminalitet. Nu er jeg sådan set blevet rask herinde på retspsykiatrisk afdeling, og jeg har ikke grund til at gøre noget for at blive flyttet.
Så nu prøver jeg sådan set bare at komme ud af det igen. Men det kan jo godt tage noget tid. Men jeg har ikke grund til eller undskyldning for at lave mere kriminalitet.

Jeg prøver sådan set bare på at blive en fri mand igen, når jeg kan. Men det kan jo godt tage noget tid.

Men jeg prøver helt sikkert på at komme ud af retspsykiatrisk afdeling, når jeg kan, og så senere ud af retspsykiatrisk ambulatorium, når jeg så engang (nok om "mange" år fra nu) får ophævet min behandlingsdom, efter jeg har udstået min anbringelsesdom, som jeg med al sandsynlighed får.

Men nu prøver jeg sådan set bare på at komme ud af det igen.

85.
mandag d. 3. marts 2025, kl. 02.11.

Jeg var nødt til at begå den kriminalitet, som jeg begik, da jeg ellers ikke ville blive rask, ikke kunne blive rask. Fordi jeg var nødt til at få et forløb på retspsykiatrisk afdeling for at blive rask, og det forløb kunne jeg kun få, hvis jeg begik ny, mere alvorlig kriminalitet.

Derfor var jeg sådan set nødt til at begå den kriminalitet. Men når nu jeg så er i gang med det forløb på retspsykiatrisk afdeling, og jeg sådan set er blevet rask i høj grad, så kan jeg jo kun afvente og se, hvornår der så sker mere.

Fordi jeg kommer i hvert fald ikke til at lave mere kriminalitet, og jeg bliver heller ikke syg igen på samme måde. Fordi meget af sygdommen lå også i at jeg skulle udvikle mig og det skulle der de rigtige betingelser til, de rigtige (sociale) omstændigheder til for at det kunne blive raskt.

Så jeg kommer ikke til at lave mere kriminaltiet, og det vil jeg heller ikke, når jeg ikke har nogen undskyldning, f.eks. i psykisk sygdom, og jeg bliver ikke (psykisk) syg igen på samme måde.

Og nu er jeg også lige begyndt at tage medicinen frivilligt, og så må jeg se, hvad der sker hen ad vejen.

På den ene side vil jeg gerne ud, på den anden side er jeg ikke sikker på at det er en god idé at komme ud før der er gået nogle år.
Og jeg får sandsynligvis også en anbringelsesdom, så jeg kommer uanset hvad til at sidde herinde på retspsykiatrisk afdeling i nogle år.

Men det er måske også okay. Det ville være svært for mig at sidde i min lejlighed i Aalborg. Det ville være mere interessant, hvis jeg kunne flytte til København og måske rejse lidt.

Men som sagt: ikke mere kriminalitet og ikke mere sygdom. Og så må jeg bare vente og se tiden an.

Det ville være dejligt at have noget udgang dog herfra. — Lige at komme ud og være lidt udenfor.

86.
mandag d. 3. marts 2025, kl. 04.19.

Jeg får nok en lang dom, forstået på den måde at det bliver en anbringelsesdom med en længstetid på 5 år.

Men det er også fordi jeg vil helst ikke skulle sidde i min nuværende lejlighed om natten, jeg synes det ville være træls. Jeg vil jo helst gerne kunne sidde i noget andet.
Helst gerne også i København.

Men jeg bliver ikke syg igen, jeg laver ikke mere kriminalitet, jeg tager ikke flere forbrugslån. Så det burde hjælpe med et par år mere med dét. Så burde det se bedre ud.

Nu har jeg lægesamtale herinde i morgen, så må jeg se om jeg måske kan begynde at få noget udgang.

Når jeg ligesom er rask nu, så er det jo ikke et mål for mig at blive mere (psykisk) rask, så er jeg sådan set så rask, som jeg egentligt kan blive psykisk.

Så er det mere andre ting, penge f.eks., som jeg håber på bliver bedre med årene. Rigdom er jo i en eller anden forstand penge og relationer, og jeg håber på at jeg kan vinde på Oddset og på at jeg kan finde en kvinde at være kæreste med måske, altså den rigtige kvinde.

Men ellers er det okay. Ellers går det fint nok.

Så det kan godt være at jeg kommer til at sidde herinde på retspsykiatrisk afdeling i flere år. Men jeg bliver jo heldigvis ikke syg igen, og jeg tager ikke mere forbrugslån og laver ikke mere kriminalitet.

Så burde tingene helt af sig selv blive bedre.

Men det ville være nemmere at sidde i et hus eller måske en lejlighed i København end at sidde i min nuværende lejlighed i Aalborg.

Det er jeg stærkt overbevist om. Men jeg ved jo heller ikke hvad jeg ville gøre, hvis jeg var udskrevet. Men der går nok lang tid inden jeg bliver udskrevet.

Fordi selvom jeg sådan set er rask, psykisk, så kan jeg nok ikke tale mig ud af at få en anbringelsesdom. Heldigvis er jeg rask herinde nu. Så er det ikke så svært at være herinde, kan man sige. Selvom det er lidt træls at være begrænset i sin frihed på den måde.

87.
tirsdag d. 4. marts 2025, kl. 00.54.

Jeg leder bare efter nogle mennesker, de mennesker, som kan tilfredsstille mig. Jeg er speciel, det ved jeg. Har levet lidt afvigende.

Men det er bare sådan, jeg er som geni. Så lever man altid lidt afvigende og lever på sin egen måde.

Sådan er det bare.

Måske skal jeg ikke tænke så stort eller langt. Men bare have fokus på nuet.

88.
torsdag d. 6. marts 2025, kl. 00.13.

Mørke, mørke, mørke ... kedsomhed, intet at lave, livet færdigt.
Mørke, mørke, mørke ... livet færdigt.

Mørke, mørke. Mørke, mørke, mørke, mørke, mørke.

Bare mørke.

89.
torsdag d. 6. marts 2025, kl. 00.28.

Mørke, mørke, mørke. Mørket.

90.
søndag d. 9. marts 2025, kl. 07.17.

Det, som Nietzsche's Zarathustra først og fremmest spørger om, er, hvordan skal mennesket overvindes? Ikke hvordan mennesket skal vedligeholdes og bevares, men hvordan mennesket skal overvindes og "forbedres".

Han spørger først og fremmest om, hvordan vi skaber et bedre menneske, og om, hvordan mennesket videreudvikles, videreføres, overvindes.

Og det er dét, som er essentielt (for mig).

91.
fredag d. 14. marts 2025, kl. 12.30.

Det, som det i høj grad handler om, er, at man er "en del af noget større", som DBU's slogan også lyder.

Hele tiden være en del af noget større, være en del af noget. I det hele taget være en del af noget.

Det er dét, som jeg tænker meget på, når jeg sidder herinde på retspsykiatrisk afdeling; at, skulle jeg ud i samfundet, så var det vigtigt, at jeg var en del af noget (større).

Fordi jeg kan ikke holde ud at sidde uden for i min lejlighed og ikke være en del af noget større. Ikke være en del af noget, ikke have noget at give mig til, nogle relationer at læne mig op ad.

Dét ville være det hårde, det ville være dét, som jeg næsten ikke ville kunne holde ud. På den måde er det måske også fint nok at jeg sikkert får en anbringelsesdom, når min sag skal for retten, og jeg derfor kommer til at sidde herinde i 5 år mere.

Jeg vil jo, sikkert som alle, helst have at det er nemt at leve, at livet giver sig selv, ikke er så hårdt og så svært.

Det er en øvelse udi kedsomhed og måske ensomhed, det her. Men jeg gider ikke lave noget, der ikke er sjovt eller rart (eller begge dele). Jeg gider ikke lave noget, som er kedeligt eller hårdt.

Det skal helst være let og elegant, det hele.

92.
fredag d. 14. marts 2025, kl. 20.36.

Jeg føler bare at det er så hårdt det hele, det er så meningsløst, hvis ikke der kæmpes for Overmennesket, hvis ikke den rigtige partner findes.

Hvis ikke at "det rigtige liv" leves.

Jeg kommer nok til at sidde herinde i mange år, i hvert fald flere år.

Det er lidt kedeligt eller faktisk meget kedeligt. Men hvad er alternativet. Lige nu ville alternativet jo være at sidde hjemme i min 1. værelses lejlighed i Aalborg, det tror jeg heller ikke ville være særligt interessant.

Jeg ville jo helst sidde i København. Sidde i en lejlighed eller et hus i København.

Jeg tvivler efterhånden lidt på at jeg kan vinde ret mange penge på betting, nok faktisk slet ikke rigtigt nogen. Men jeg er skrevet op til almene boliger i København, men det tager nok 20-30 år, før jeg evt. kunne få sådan én.

Så det er jo meget sådan et spørgsmål om hvad der er interessant. Hvad er interessant at have med at gøre. Hvad er interessant "at lave", hvis jeg skal "lave" noget.
Hvilket det slet ikke er sikkert at jeg skal, altså at lave noget.

Det er lidt hårdt, for ikke at sige meget hårdt. Men hvad jeg drømmer om.

I hvert fald ro på min tilværelse så vidt muligt. Ro, ro, ro. Ikke mere palaver eller postyr.

93.
tirsdag d. 18. marts 2025, kl. 00.28.

Nu begynder jeg snart at få udgang igen. Så håber jeg ikke at jeg mister min udgang her fra afdelingen igen, men det tror jeg heller ikke at jeg gør. Det skulle kun være hvis jeg blev flyttet til en anden afdeling (på f.eks. en anbringelsesdom), at der kunne blive noget med det.
Men ellers kan jeg måske så småt begynde at komme lidt ud i samfundet/byen igen. Men jeg prøver jo at bevæge mig videre i mit forløb hele tiden, og jeg bevæger mig også videre.

Men det er hårdt det hele. Dét er det.

94.
mandag d. 24. marts 2025, kl. 01.46.

Det er lidt hårdt at sidde inde på retspsykiatrisk afdeling, men det går nok. I hvert fald vil jeg mene, at jeg får det ud af det, som jeg skal have. Det går stille og roligt, dag for dag, skridt for skridt.

Jeg håber at min sociale situation udenfor er forbedret, når jeg engang kommer ud, når jeg engang bliver udskrevet. Men det kan godt være at der går 5 år, før jeg bliver udskrevet.

På den tid (de 5 år, som jeg måske skal sidde herinde) har jeg forhåbentligt forbedret min økonomi i hvert fald.

Ikke mere kriminalitet og ikke flere forbrugslån, det er helt sikkert! Det er dumt med dumt på fremadrettet at begå den kriminalitet eller tage forbrugslån. Så ikke mere af dét.

Derfor kan det stadigvæk godt tage lang tid at sidde herinde. Men det går jo nok det hele, det må vi tro på.
Vi må tro på at det hele går, som det skal.

Sådan er dét, det er vi nødt til at tro på.

Vi er nødt til at tro på at det hele går, som det skal. At det hele i det hele taget går. Dét må vi tro på.

Jeg glæder mig til at jeg har betalt mit forbrugslån ud (ca. 40.000 kr.), og når jeg har fået dom for det, som jeg måtte lave for at komme ind i retspsykiatrien, så laver jeg ikke mere kriminalitet, som jeg skulle blive dømt for. Det gør jeg jo i forvejen ikke (laver mere kriminalitet), men så kan jeg i det mindste se at jeg er færdig med det.

95.
søndag d. 30. marts 2025, kl. 19.55.

Selskabet herinde på retspsykiatrisk afdeling er måske ikke så interessant længere, ift. at omgås de andre patienter. Men det gør jeg heller ikke, fordi jeg er "skærmet" til min stue, dvs. jeg må ikke forlade stuen andet end ved rengøring og lignende.

Og jeg ønsker sådan set heller ikke engang at komme ud i fællesmiljøet herinde.

Jeg vil gerne stille op til Folketingsvalget, lidt som en parodi egentligt. Bare som et humoristisk projekt for at se hvor Rasmus Modsat eller hvor anderledes man kan være og stadigvæk blive valgt til Folketinget.

Det er et parodisk projekt, et humoristisk projekt. Et eller andet skal man jo lave, give sig til.

Så det er jo det, som jeg gerne vil. Enten i Aalborg eller i København eller begge dele.

Hvad ville jeg så gøre eller lave, hvis jeg blev valgt til Folketinget? Tja, det ved jeg ikke. Det er ikke sikkert, jeg ville gøre noget.

Måske bare fortsætte med at demonstrere, så bare i København (uden for Christiansborg f.eks.).

Men det er dejligt at være rask, være rask i hjernen endeligt.

Hvem siger at jeg overhovedet ville gøre noget, hvis jeg blev valgt til Folketinget? Jeg ved næsten ikke engang hvad jeg skulle gøre.

Det er bare titlen i sig selv, folketingsmedlem, som jeg gerne vil opnå. Det er jo ikke fordi jeg kommer med et helt program politisk.

Bare at kunne være i det, som jeg er i, og at kunne spille en rolle i samfundet.

Fordi jeg egner mig heller ikke til noget arbejde og jeg kan ikke tage en uddannelse heller. Jeg egner mig i det hele taget slet ikke til arbejdsmarkedet.

Men det er jo også lidt, når man i det hele taget løber lidt tør for ting at lave. Så må man jo tage det naturlige skridt.

I det hele taget er man jo bundet af virkeligheden og skal og må forholde sig til virkeligheden. Man får gjort det, der skal gøres, måske det, som i lang tid har skullet gøres. For eksempel for mig at overvinde psykisk sygdom. Og det har jeg sådan set gjort nu.
Nu har jeg overvundet den psykiske sygdom, som plagede mig. Så er spørgsmålet bare, hvad jeg så skal give mig i kast med. Fordi jeg bliver ikke psykisk syg igen; det er noget, som både hører fortiden og min opvækst til, det er ikke noget, som kommer igen.

Et eller andet skal man jo lave, et eller andet skal man jo give sig i kast med.

Mange ting er jo også båret af fattigdom eller behov (mangel på noget); fordi hvis jeg kan vinde penge på betting, så ville jeg måske kunne flytte til København og alligevel demonstrere ude foran Christiansborg; men hvis jeg ikke kan vinde penge på betting, så ville jeg ikke kunne gøre det. Så har jeg nok udgifter med bare at bo i Aalborg.

Jeg ved jo heller ikke om jeg rent faktisk kan vinde penge på betting. Det er jo måske ikke fordi jeg har de store evner (altså følger med nok) til det. Det er slet ikke sikkert.

Jeg synes måske også at det er lidt lang tid at sidde i op til 5 år på en anbringelsesdom, hvis jeg sådan set er rask. Det er jo lidt hårdt at jeg slet ikke kan have noget socialt.

Det er jo det, der er det hårde ved det her, at jeg har stort set ikke noget socialt. Jeg kan bare sidde på min stue foran min computer eller fjernsynet og ikke lave så meget andet.

Men det ville selvfølgelig være bedre end at sidde i fængsel. Det tror jeg da, fordi jeg tror det ville være rigtig skidt for mig at sidde i fængsel.

Men det er også bare hårdt at sidde herinde. Det er også hårdt.
Men de er jo nok nødt til at idømme mig et eller andet, så jeg får jo nok en anbringelsesdom.
Fordi hvad skulle de ellers gøre. Idømme mig ingenting? En behandlingsdom, når jeg allerede har en behandlingsdom i forvejen? Enten skulle de jo idømme mig ingenting eller en anbringelse.
Så de kan jo nok ikke komme udenom at idømme mig en anbringelsesdom.

Men jeg håber da også at jeg med tiden kan vinde penge på betting. Dét gad jeg godt. Det er bare svært, det må jeg erkende.

Så jeg får jo nok en anbringelsesdom. Det er måske også okay. Fordi det ville være træls at sidde hjemme i min lejlighed her i Aalborg, det må jeg bare sige.